Jeg sidder i det store HERCULES transportfly. Klokken er 6 hjemme i Danmark, men her, i Afghanistans nattemørke er den 2 om natten. Jeg kigger på mine 4 kammerater, der alle bære JÆGERKORPSETS mærke og har et lille dannebrog på armen. Vi har fået tildelt denne mission fordi den er svær og vi er nogen af de hårdeste drenge i hæren. Jeg retter på mit udstyr og ånder tungt. Der er varmt som ind i helvede inde i maskinen og den tunge springdragt og udstyret gør det ikke et hak bedre. ”2 minutter til spring” lyder det i min høresnegl. Jeg ved stadig ikke hvad der fik mig til at gå ind i jægerkorpset. Var det mon statussen? Nej, jeg har altid godt kunne lide at holde lav profil. Var det mon rusen? Frie rejser? Adrenalinen? Ja, det var det vist nok. Nå, men jeg sidder her. Med en iltslange som sidder i væggen på flyet hvor jeg trækker vejret fra. Jeg ved det kan blive farligt. Men hvad fanden, det gør sku ikke så meget. Jeg overlever. ”1 minut” lyder det. Mine 4 kammerater kommer på benene. De ser noget mærkelige ud i deres ”HAHO” springdragter, som står for High Altitude High Opening som på dansk nogenlunde betyder stor højde, stor åbning. Det er såre simpelt: Vi hopper ud 9 kilometer oppe i tynd luft hvorefter vi trækker faldskærmene med det samme. Dette gør at vi kan lande på vores startpunkt, selvom vi hoppede 80 kilometer væk. Pilotens stemme lyder igen og vi kobler på vores eget iltsystem og går hen til lastrampen. Den rene metalliske smag fylder munden og lungerne og jeg slapper af. Den grønne lampe henne på væggen lyser op og vores føre giver os 2 fingre. 20 sekunder. Pludselig åbner den enorme last rampe op og al luften bliver suget ud. Der bliver talt ned: ”5..4..3..2..1.. FOX 2, spring” råber vores fører og som den første springer jeg. Ud i den afghanske nat.
Det er gratis at oprette en konto