Denne historie er skrevet af Tove Ditlevsen i året 1944. Den viser hvordan samfundet er byggede op i forhold til kvindernes afhængighed til mænd og havde det svært at kunne forsøge sig selv uden en mand i familien. Moderen i historiens tidligere mand har forladt hende og hendes syge barn før historien starter, men grunden til at han forlod dem er ikke fortalt. Derfor er det vigtig at hendes elskerinde ikke forlade hende, og det skabe en konflikt. Og vi forstår imod slutningen af historien at moderen er bange for at miste manden, ved at manden ikke kan holde hendes barn ud.
Historien handler om en kvinde som må vælge imellem hendes lille dreng og hendes elskerinde, som læseren opdager ,at hun er meget afhængig af. Barnet er meget tilknyttede til sin mor og har været væk fra hende i lang tid fra hende for at blive behandlede i et hospital for en sygdom der ikke er nævnt i historien. Manden og moderen får drengen til at lege for sig selv, så de kan være lidt for sig selv, uden at moderen skal tage sig af ham. Men i jalousi og had for manden, der har taget hans mor fra ham, råbte han at han ville sige det til hans far.,”JEG SIGER DET TIL MIN FAR”. Moren bliver stort bedrøvet og skynder sig hen til barnet og trøste ham og vil nødig give slip på ham. Til sidst i historien sender barnet ”et triumferende blik over moderens skulder til manden”, imens at at moderen sætte sig ned i en liggestol og vugger ham sagte frem og tilbage.
Det er gratis at oprette en konto