Det første jeg tænker på når jeg høre ordet familie, er min egen familie. Jeg kommer til og tænke på min fantastiske mor, hun er bare speciel, min mor fylder det meste af ordet familie, hun gør alt for mig, jeg kender ikke nogen der passer så godt på mig som min mor gør, jeg holder mere af hende, end jeg nogen sinde har gjort for en person før. Jeg kommer også til og tænke på min morfar, mig og min morfar havde noget helt specielt sammen, hvert år var vi på ferie sammen, bare ham og mig, hvor vi hyggede os samme. Men der er sket noget forfærdeligt, her den 31/1/2012 døde min morfar… jeg troede ikke på det, jeg har aldrig været så ked af det før, der skete en meget stor ændring i mit liv, savner ham så meget. Jeg var hende ved ham mindst to gange om ugen, hvor vi fik kage, hyggede os, spillede kort, og snakkede om hvad der var sket siden sidst vi var sammen, han var som en far for mig, det var også ham der lærte mig og spille 500 og ikke mindst og snyde i spillet. min far og mor blev skilt den gang hvor jeg var seks år gammel, jeg ser ham ikke så meget som jeg kunne, kun 2 dage på en måned ca. min mor fik en ny mand men er lige blevet skilt efter 10 års ægteskab, det er meget hårdt for mig, syndes jeg selv, så nu bor vi i vores sommerhus, men vi er ved og prøve og finde et hus hvor vi kan bo rigtigt.
Det er gratis at oprette en konto