Liberalismen opstod i 1600- og 1700-tallet under oplysningstiden. Liberalismen var et opgør mod A A principper. Det samme er retten til at eje. Men liberalismen er ikke kun en filosofi. Den er også en teori om økonomi, og her er det centralt, at man mener, at markedet skal dominere og fordele et samfunds værdier. Man tager således også afstand fra statslig indblanding om end der er forskel på liberalister på netop dette punkt. Dele af liberalismen har udviklet sig til socialliberalisme, hvis fortalere mener, at det er statens opgave at hjælpe samfundsborgere, der ikke kan klare sig selv.
Konservatisme
Konservatismen var et opgør med liberalismen i slutningen af 1700-tallet efter den franske revolution (1789). Man vendte sig mod den uhæmmende individualisme og hastighed af forandringer. Man troede ikke på liberalismens ideer om det fornuftige menneske, og man forsvarede de privilegier, som adelen og kirken havde. Konservatismen og liberalismen er fælles om at mene, at ejendomsretten er ukrænkelig. Tilhængere af konservatismen mener, at privilegerede er forpligtede til at hjælpe samfundets svageste, enten ved hjælp af staten eller i privat regi. Orden, stabilitet, nationalstat og traditioner (kirke, konge, historie og militær) er nøgleord.
Kommunisme-socialisme
Kommunisme er en politisk ideologi, hvor man mener, ar al rigdom og alle besiddelser i et land bør fordeles ligeligt mellem alle mennesker. Ideologien ble beskrevet for første gang af den gang af den græske filosof Platon (427-347 f.Kr.), men man forbinder som regel kommunisme med værker af Karl Marx (1818-83). Marx var en tysk filosof, økonom og samfundsvidenskabsmand, som udarbejdede sin kommunistiske teori i 2 bøger: Det Kommunistiske Manifest (1848), som han skrev sammen med Friedrich Engels (1820-95), og Kapitalen (1867).
Det er gratis at oprette en konto