I Thy boede en velhavende mand kaldet Skammel sammen med blandt andre sine 5 sønner. Den ene søn hed Ebbe, og han var rejst bort for at tjene hos en konge, mens en anden søn Peder var skibsbygger. Peder boede endnu hos forældrene. Begge brødre vil det gå dårligt.
Ebbes trolovede, jomfru Lucelille, venter troligt på sin elskede på Skammels gård. Hende vil Peder have til hustru. Peder siger derfor til den smukke jomfru "Her sidder du og syr tøj til din trolovede, men han håner dig". Det vil jomfru Lucelille ikke høre tale om. Sådan noget kunne han da ikke finde på? Derfor affærdiger hun hans provokation "Han håner ingen stolt jomfru, og da slet ikke mig!".
Peder giver dog ikke sådan op, og han fortæller senere jomfruen, at Ebbe er afgået ved døden, og selvom Lucelille finder det svært at tro, så bliver Peder og Lucelille trolovede, og bryllupsfesten blev planlagt til at skulle afholdes en måned senere.
*
Ebbe Skammelsøn vågnede op på kongens gård samme dag ved midnat. Han havde haft en ond drøm, og måtte lade sin ven vide dette. "Stenstuen brændte og min mor og jomfruen med". Ebbes ven kunne tyde drømme, og han tydede dette mareridt som, at Peder ville indgå ægteskab med Ebbes trolovede.
Det er gratis at oprette en konto