1 / 5 sider - klik for at bladre

Referat og analyse af romanen 'Altid og for evigt'

  • Dansk
  • 9. klasse
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Referat og analyse af romanen 'Altid og for evigt' er en dansk-opgave til 9. klasse. Fylder 5 sider (1.287 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 15. september 2012.

En omfattende analyse af romanen 'Altid og for evigt', der giver et detaljeret referat af handlingen, karakteristika af hovedpersonerne Mia, Yassi og Kåre, samt en dybdegående gennemgang af bogens komposition og centrale temaer som racisme og kærlighed. Opgaven perspektiverer også til andre værker og personlige oplevelser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Omfattende analyse af romanen 'Altid og for evigt' med detaljeret referat, personkarakteristik, temagennemgang og perspektivering. Velforberedt og inspirerende.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
12
  • 80'erne
  • danmark
  • flygtninge
  • kærlighed
  • personkarakteristik
  • racisme
  • roman analyse
  • tema
  • ungdom
  • utroskab

1) Bogen handler om en teenager, som hedder Mia. Hun er 16 år, og er 1g’er på gymnasiet og har en kæreste som hedder Kåre. Hun har lillebroderen Mads på 11 år, moderen Maja, faderen Mikael og til sidst hunden, Martin Luther King. Mia bliver forelsket i Kåre til en fest, som bliver holdt af Jimmy fra parallelklassen. Senere bliver de kærester. Da der senere bliver holdt en anden fest bliver Mia næsten voldtaget af Bernt som er Kåres bedste ven, da hun skal på toilettet. Imens havde Vivi taget Kåre med hen for at danse. Mia når at stikke af, og i det øjeblik hun går ud af hoveddøren, ser hun skyggerne af Kåre og Vivi der kysser. Mias hverdag er som alle andre teenagers, men da hun en dag sidder på strøget med Vivi, sker der noget hun aldrig har oplevet før. Hun ser en kriminel handling som bliver begået af hendes lillebror Mads. Han løber ud af en butik med en walkman gemt under jakken, og støder ind i en ung flygtning, der lige har lært at køre på cykel. Det ender med at Mads bliver indlagt på hospitalet, fordi han slog hovedet ned i asfalten. På hospitalet sidder Mia hos Mads der ligger i koma, men pludselig dukker Yassi op. Han har en gave med, det er en walkman. Han havde nået at se hvad der var foregået mens han selv lå på asfalten med smerter. Mia synes at han er pæn og ser sød ud. Hun bliver nysgerrig og vil vide mere om Yassi, og får lyst til at snakke med ham. Hun tager til Hotel Royal, et sted hvor mange flygtninge bor, og spørger en receptionist om Yassi bor der for at være helt sikker på at han ikke var forsvundet væk fra landet. Yassi og Mia mødes igen efter en måneds tid, i skoven, ved åen hvor Mia plejer at sidde mens hunden Luther gik rundt og betragtede ænderne. Mia sidder på den sædvanlige bænk da hun pludselig ser Yassi. De åbner sig op for hinanden, og det ender med at Mia dropper Kåre og i stedet bliver kærester med Yassi. Da de har været kærester i et par uger, får Yassi et brev angående hans ophold, hvori der står at han ikke har mulighed for at få asyl i Danmark. Mias forældre er imod Yassi og Mias forhold og bryder sig ikke om ”muhamedanere”. Der har været problemer mellem Maja og Mikael og de har besluttet sig for at skilles. Mia og Yassi har taget beslutningen om at flytte til Mias forældres sommerhus i Sverige, indtil de finder ud af noget. Mia skriver et brev til sine forældre om at de ikke skal være bekymrede og tager af sted. Hun har ikke skrevet hvor hun tager hen eller med hvem. Da de har boet i sommerhuset i én dag, tager de ud i skoven som ligger lige foran huset. Da de vender tilbage, ser de Mikaels auberginefarvet 2 CV holde foran huset. Når de kommer ind står Mias far Mikael og laver mad. Hvordan har han fundet ud af hvor hun var taget hen? Mikael havde ringet til Svensson som havde en lille butik nær sommerhuset, og han havde fortalt at Yassi og Mia var kommet forbi for at handle. Mikael havde fortalt alt til politiet. Yassi løber ud i skoven, da han ser politibilerne holde foran huset.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver