Flammen og Citronen: Besættelsen og modstandskampen

Den nazistiske diktator Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Han ønskede at få magt over hele Europa. Tyskland angreb nabolandet Polen i september 1939, det var det der startede 2. verdenskrig. Briterne og franskmændene, havde lovet at hjælpe Polakkerne og erklærede nu krig mod Tyskland. Et vidne ved navn Lis Bomhoff. Før krigen arbejdede hun på en danseskole, men under besættelsen kom hendes mand med i modstandsbevægelsen. Lis så da Flammen var omringet af Tyskerne og begik selvmord derefter. Hun sad i en tysk fangelejr de sidste måneder, og vendte hjem efter krigen. Besættelsen gjorde at selve Danmark var tvunget til at arbejde med de nazitiske folk, de blev brugt som soldater og tjenere, og mange Jyder døde på grund af Adolf Hitler hade dem. Besættelsen gjorde at alle levede i frygt, for nazisterne. Mange gemte sig inde i storbyerne, men de blev altid fundet

Modstanden:

I de første år af besættelsen var der ro i Danmark på trods af krigen. Mange var meget utilfredse med besættelsen, men kun få deltog i aktiv modstand mod tyskerne. Modstanden bestod af små grupper af modstands folk. Som lagde planer imod Tyskerne. De lagde plan over radio, tegn og signaler. De ødelagde tyskernes toge, med ressourcer, de ødelagde togskinnerne, eller skiftede retning for dem, de plantede sprængstof overalt i huske/steder hvor nazisterne holde sted. Nazisterne havde stor behov, for overvågning ved alle steder, de var bange men forberedte på det værste når man hørte skud fra modstandsfolkene.