I novellen møder vi en mand med meget matematisk tankegang, der på ingen måde er social med nogen. Dog har jeg-fortælleren som alle andre et behov for at have et socialt liv. Så en dag lejer han en cykel. Og tager med nogle drenge, han på sin vis har udspioneret, med ud at cykle. Her bliver han holdt udenfor, men efter længere tid føler han sig mere accepteret. Dog vil en del af ham på ingen måde knytte bånd til nogle af disse mennesker. Samtidig med dette har han i det skjulte en ide om, at jo flere af personens hemmeligheder han kender, des bedre kender han vedkomne. Men til sidst efter ca. et år kan han ikke holde ”masken” længere, og fortæller dem om, at han hele tiden har infiltreret og udspioneret dem.
Novellens hovedperson har en meget matematisk og videnskabelig tilgang til sit liv og sine omgivelser.
”Det matematiske forhold til det, som sker omkring én, hvor man regner resten ud ved at lægge et par indtryk sammen, er i længden en dræbende kompensation for at være personligt fanget” (side 381, linje 41). På denne måde får man hurtigt et indtryk af, at han i høj grad forholder sig distanceret til stort set alting. Gennem historien prøver han ihærdigt at være en del af noget socialt og knapt så distanceret, men tager alligevel en vis afstand til dette.
Det er gratis at oprette en konto