Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kapredenitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" (Twin Towers) i New York; et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle flyet have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres. Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.World Trade Center (WTC) var et kæmpe forretningscenter og bygningskompleks i Lower Manhattan, New York, bestående af syv bygninger. Mest kendte var de to 110-etagers høje tvillingetårne, der blev opført i perioden 1966-73, med en højde på hhv. 415 og 417 meter. Ved opførelsen var tårnene de højeste i verden, indtil de i 1974 blev overgået af det 442 meter høje Sears Tower i Chicago. Komplekset blev destrueret under de koordinerede terroraktioner på USA den 11. september 2001, da Al-Qaeda-tilknyttede terrorister kaprede de to passagerfly: American Airlines Flight 11 og United Airliens Flight 175, og styrede dem direkte ind i de to tvillingetårne, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer.
Det er gratis at oprette en konto