Efter 3 år, var det en forløsning at se dig igen. Jeg troede, at du var gået bort, jeg troede, aldrig jeg ville se dig igen. Jeg frygtede det værste, lige fra det sekund du gik ud af døren, for tre år siden.
Vi holdte kontakt med hinanden det første halve år, men med tiden gik der flere og flere uger mellem hvert brev, det var som, at noget havde taget dig fra mig, og ikke ville aflevere igen. Da krigen var ovre, var vores kommunikation også forsvundet. Jeg hørte intet fra dig, og efterhånden som tiden gik, blev jeg mere og mere overbevist om, at du ikke var min mere. Dagene blev pludselig kortere, og min længsel til dig forsvandt stille og roligt, jeg var nødt til at se i nye baner.
Som du nok har bemærket, er jeg blevet gift, og jeg har aldrig været mere lykkelig.
Alt fungere, som det skal. Min nye mand er godsejer, og vi har en god fremtid i møde.
Jeg stoppede aldrig med at gå i kirke, for at bede gud, om din sikkerhed. Det var også i kirken, jeg mødte min nye mand. Han havde også mistet sin forlovede, da hun døde af kræft, og ligesom mig, fandt tryghed i kirken.
Det er gratis at oprette en konto