Vi kommunikerer hele tiden, om vi siger noget eller ej.
Sådan er det i alle relationer i livet, og specielt mærkbar og vigtig er kommunikationen i et parforhold. Fordi vi som regel bruger megen tid sammen med vores partner, og det som regel foregår i vores hjem. Men selvom alle kommunikerer, er det ikke alle, der synes, at deres kommunikation er gnidningsfri og konstruktiv. Faktisk er parforholdet et af de steder, hvor den mest dramatiske kommunikation kommer til udtryk, og hvor vores sårbare punkter udløses. Helle Helles sprog er særdeles enkelt og banalt, og alligevel formår hun, synes jeg, at føre læseren ind i en helt anden verden. En verden som de fleste kender til, men som de færreste tør tale åbent om.
Overstående er blandt andet hvad Helle Helle prøver at belyse i hendes novelle.
Novellen Søndag 15:10 er skrevet af Helle Helle.
Deres skænderi er jo dybest set meningsløst? Deres forsøg på, at nå hinanden og forstå hinanden, findes ikke. Der er ingen af dem, der forsøger at række ud, lytte eller nå videre... Til sidst dropper de at skændes mere. Der er derfor en stor mangel på kommunikation, da de skændes over banale ting.
I novellen er der ingen logisk forklaring på, hvordan de går fra det ene emne til det andet. Allerede fra starten af, er de begge oppe med paraderne og klar til ”kamp”. Med dette menes der, at ingen af dem på noget tidspunkt giver sig. Der er dog et enkelt sted, hvor den ene partner ser ud til at give sig. (Den sidste sætning på sidste side ( s. 87 ) ”- Det går jeg ud fra” ) Dvs. personen fortsætter ikke endnu et skænderig om hvorfor de ikke kan bare kan gå en tur, selvom det regner, som faktisk er problemet lige fra starten af. Personen vælger at lade den ligge, og lader sig indstille på, at de ikke kommer ud og gå.
Det er gratis at oprette en konto