Historien om Grantræet er skrevet af H.c. Andersen. H. C. Andersen er født i 1805 i Odense. Han er en af de mest kendte eventyrs forfattere verden over. Eventyret om grantræet stammer fra hans eventyrsamling ”Nye eventyr” fra 1845, som også vil sige, at det er skrevet under romantikkens periode, som strækker sig fra 1800-1870. En af de ting som gør netop dette eventyr lidt atypisk er, at det ikke ender lykkeligt som mange andre af H. C. Andersens eventyr, men som også er ret atypisk for perioden, det er skrevet i, nemlig romantikken. Men en anden atypisk ting ved dette eventyr er også, at det ikke starter med ”Der var engang” som mange andre af H. C. Andersens eventyr. Det vi dog kan kende eventyret på er H. C. Andersens særlige sprog stil og måde at skrive eventyr på, som også er baseret på hans egen fattige opvækst. Det er også med til at gøre dem menneskelige. Eventyret bliver fortalt i 3. person, hvor vi læser hvad grantræet føler og tænker.
Det er et kunsteventyr, da det er en skriftlig fortælling, hvor vi kender forfatteren, der står bag eventyret, og hans særlige sprog stil, men også da handlingen i eventyret bliver beskrevet med grantræets motiv og følelser. I eventyret er der tale om tal reglen, da der står i teksten ”Men to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort, at haren måtte hoppe udenom det” altså efter den tredje vinter, var træet så højt, at haren ikke længere kunne hoppe over. Nummeret 3 forekommer derfor i eventyret, og der er tale om den såkaldte tal regel. Man kan også sige, at det overnaturlige i eventyret, er at vi ser det fra grantræets side, og at det er den, der fortæller det. Tingene i eventyret kan også siges at være besjælede, da tingene i eventyret har en sjæl, idet de kan tænke og tale med andre magiske ting. Man vil derfor sige, at det er overnaturligt, da det kun kan ske på film og i eventyr som dette. Personerne, som er med i eventyret, har ingen navne, men bliver beskrevet som typer som f.eks. Haren, Mågen, Karlen og tjenestepigen.
Det er gratis at oprette en konto