Når man taler om genetik, taler man om ens biologiske arvelighed, som betyder de egenskaber og kendetegn, som man arver fra sine forældre. Børn har en kombination af deres forældres arvemasse, hvor arvemasse betyder DNA. For at få forstå hvad DNA og dens funktion er, bliver man nød til at se det fra et større perspektiv. Overordnet set består alle mekanismer nemlig i bund og grund af celler. Disse celler indeholder arvemateriale i form af kromosomer bestående af lange strenge af DNA molekyler. Dna’et ligger i lange usynlige slags små streger/slanger inde i cellekernen, som ligger i de såkaldte kromosomer. I DNA-molekyler er der normalt to strenge, som snor i om hinanden, som vist på billedet på siden. Arveegenskaberne bestemmes af hvordan baserne følger efter hinanden i den ene DNA kæde. Baserækkefølgen er en opskrift på, hvilke typer af proteiner som cellerne eller organismen kan producere. Der kan dog forekomme forandringer i DNA molekylets sammensætning, som kan forårsage en forandring af arveegenskaberne. Dette kaldet for en mutation. Vi mennesker har 23 kromosompar i kroppen, dvs. 46 kromosomer i alt. Når vi kigger på hvert enkelt kromosompar, kommer det ene kromosom fra moderen og det andet fra faderen. Dog er der to kønskromosomer, som kendes som X eller Y. Det er kombinationen af disse kønskromosomer, der bestemmer hvilket køn, man har. Kvinder har to X-kromosomer, og mænd har et X og et Y.
Det er gratis at oprette en konto