Min mening om reality-tv

Jeg har set mange reality programmer efterhånden, og jeg har delte meninger om det. Der er nogle reality programmer, som jeg slet ikke gider se. Også er der andre reality programmer, som jeg følger med i. X-factor, Paradise Hotel, For lækker til love, Amalies verden, De unge mødre, Voice, Ånderne vender tilbage, Familien fra bryggen og mange andre reality programmer har jeg i de sidste par år fulgt med i. Det er de programmer, jeg synes godt om. De fanger min opmærksomhed, og de er spændende, så det er noget man vil se næste afsnit af. Mange af de programmer jeg ser, ser jeg også fordi, at de minder lidt om mit eget liv. Det med skænderier, forældre, veninder/venner, fester, mode osv.. Min mening om reality programmer, eller bare generelt tv programmer er, at de skal fange seerne, og få dem til at følge med i næste afsnit. Andre programmer som f. eks Masterchef, Redningskvinder, Hospitalet og mange andre. Det er de programmer, jeg slet ikke gider se! Jeg synes de er kedelige, og de fanger slet ikke min opmærksomhed. Det er måske mere nogen programmer, som man ser, når man er ældre? Min mor ser nogle gange nogle af de programmer. Jeg synes det er godt, at der er programmer for alle alders grupper. Jeg ville være træt af, hvis der kun fandtes Masterchef. Luksusfælden er også et program, som jeg ikke gider se. Men det nok også mere fordi det ikke interesser mig. Fordi jeg ikke har været i nogen krise med penge. Så det er nok mere de ældre der ser det. For de kan sætte sig ind i det, fordi de måske selv har prøvet noget lignende? Men det er igen det samme som, at jeg ser Paradise Hotel. Det er fordi man kan se lighederne i ens eget liv. Man kan genkende problemerne, og hverdags tingene. Et andet program som Ånderne vender tilbage eller Forfulgt. Det er også noget jeg følger med i. Men det er ikke fordi, at det minder om mig selv. Men det er spændende, og en smule uhyggeligt. Men når jeg ser Forfulgt tænker jeg mere på; Tænk hvis det var mig selv. Man får også en smule ondt af de mennesker, det går ud over! I et program som Paradise Hotel bliver man kendt i medierne. Og det er f. eks Amalie blevet. Min mening om reality stjerner er, at de tit bliver udstillet dårligt. Men det er selvfølgelig også tit deres egen skyld, men da Amalie var med i Paradise Hotel, og stemte sig selv ud, kom hun ind igen lidt efter, og det har sikkert været fordi, at hun gør/siger nogle sjove ting, og hun har mange fans. Hun fanger mange folk, og lige som ’’holder’’ på seerne. Det er noget som selve programmet Paradise Hotel, men også mange andre reality programmer tænker på. De skal hele tiden sikre sig, at der er mange seere, og at de er sikre på, at folk vil se med næste gang. Det er dét det hele går ud på. Jeg ville ikke selv være med i et reality program, fordi hele verden ikke behøver, at kende til mig. Og hvis man laver nogle fejl, så ved alle det, og du ser dig selv i alle blade og aviser. Der er sikkert mange, der synes det kunne være spændende, også pga. oplevelserne. Men jeg ville ikke selv gøre det. Man bliver hurtig udstillet dårligt. Og mange deltager i f. eks Paradise Hotel, har haft mange dårlige ting stående i aviser og blade. Men hvis man gerne vil være kendt, så er Paradise en mulighed. Sådan en som Amalie har fået sit eget tv program, og er blevet sanger. Men reality programmer er noget man skal tænke meget over, hvad med gør og siger, for det er noget man skal kunne leve med, at alle hører. Og hvis man kysser, eller er i seng sammen på åbent tv. De ting man gør nede i Mexico, det er også nogle ting, man skal kunne leve med, når man kommer hjem. Og det er ikke altid, at deltagerne er klar over, hvad de kommer hjem til. Hvis de har lavet mange dårlige ting i Paradise Hotel, glemmer de tit, at de har noget, de skal hjem til. Jeg har ikke noget imod de mennesker, der vælger at deltage. Det er nok også for at rykke deres egne grænser. Det at være langt hjemmefra og møde nye mennesker. Men der er selvfølgelig også mange der deltager, for at vinde de mange penge til sidst. Paradise Hotel handler om forskellige ting. Programmet er lavet sådan, at om mandagen kommer der nye deltager. Om tirsdagen er det hvor man følger dem, angående fest, problemer, skænderier, taktik osv. Om onsdagen er der Pandoras æske. Og om torsdagen bliver en deltager stemt hjem. Det har også stor indflydelse på, at man får lyst til at følge med i programmet. For det er ikke rigtig noget, du kan se én gang i ugen, også vide hvad det handler om. Du er på en måde nød til at se næste afsnit. Og det er godt lavet, synes jeg. For det er jo godt for dem der laver reality programmer. Nogle minder et program som Paradise Hotel med et eventyr. At man til sidst vinder sin prins/prinsesse og en masse penge. Jeg synes overhovedet ikke, at det minder om et eventyr. Men nogen gange kan man være heldige. Der er mange tidligere deltager, der har fundet kærligheden i Paradise Hotel, og stadig er sammen den dag i dag. Så i nogle tilfælde, kan man være heldig. At man både vinder pengene, og finder kærligheden. I et program som Fristet, handler det om at rykke sine grænser. Og vinde penge til sidst. Man bliver ’’fristet’’ til at gøre nogle ting, som man normalt ikke ville ha’ gjort. Men mange i det program, gør det for at vise, at de sagtens kan. Men det er tit en fejl. De deltager der er med i Fristet, de er ikke altid sig selv. I år var der én, der hedder Bo med. Han fik muligheden for, at få en gravsten til hans brors grav. Han sagde nej til tilbuddet, og fik i stedet for 10.000 til holdet. Han var én af dem, som kom hjem uden noget som helst. Der er også mange fristelser som f. eks at man kan få en ny taske, eller få 20.000 til sig selv. Og det er der selvfølgelig også mange af deltagerne, som tager imod disse tilbud. Men det kan også gøre, at de så bliver stemt ud, og derfor ikke vinder de penge til sidst. Men hvis jeg endelig skulle deltage i Fristet. Så ville jeg tage imod så mange tilbud som muligt, også være lidt ligeglad med, at jeg blev stemt hjem. For det er stadig en oplevelse for livet, og du får en masse ting/penge alligevel. Så set fra den side, så er det et godt nok program. Det er f. eks sådan nogle fristelser man kan komme ud for. Det kunne også være noget med sit arbejde at gøre. Så man skal virkelig være klar over, hvad man gør. Hvis man deltager i et program, og kan miste arbejde og måske venner/familie på den måde. Så synes jeg det er forkert! Jeg synes det er okay, at de vil deltage. Men jeg synes også, at de skal kunne have et normalt liv, når de vender tilbage til Danmark. Det man gør i reality programmer, skal man være sikre på, at man ikke fortryder, og at det er noget man kan leve med. Jeg har tit tænkt på, at det kunne være sjovt, at deltage i et program. For at kunne rykke sine grænser. Men der er også mange ulemper at deltage. Og det vil jeg ikke udsættes for. Så jeg vil aldrig deltage i sådan noget! Reality programmer handler om almindelig mennesker, der bliver kendte.