Artiklen, ”EGO-UNGE”, omhandler unge og deres egoistiske holdninger. I artiklen kommer professor Per Schultz og ungdomsforsker Sven Mørch med deres meninger omkring emnet.
Professor Per Schultz udtaler: ”Lev stærkt og dø ung, siger de. De tænker kun på, hvad kammeraterne synes om dem – tænker kun på at være med helt fremme i skoene, få et kick her og nu og er ligeglade med i morgen. De tænker kun på moden, hvad der er in i medierne, omdømmet blandt kammerater og sig selv”. Dette vil jeg give Per Schultz ret i. Vi unge mennesker er i dag meget fokuserede på, hvad vores kammerater og andre unge mennesker synes om os. Det er stort set kun udseendet, som unge mennesker dømmer én ud fra i dag, så det er ”vigtigt”, at man hele tiden følger med i moden, og at man går i det helt rigtige tøj. Derfor er det ikke udsædvanligt, at man køber tøj flere gange om måneden. Der er man nødt til, hvis man hele tiden skal følge med i moden. Før i tiden var det mest piger, som fulgte med i moden, men efterhånden er drenge begyndt at følge mindst ligeså godt med. Der er rigtig mange drenge, som bruger ligeså mange penge på tøj, som pigerne gør. Måske endda flere. Det er ikke kun, når man skal til fest, at man tænker på sit udseende. Selvom man bare skal i skole, er det vigtig, at man hele tiden ser så godt ud som muligt. Jeg kan selv finde på at komme 5 minutter for sent i skole, bare fordi mit hår ikke sad, som jeg ville have det til at gøre. Når man tænker over det, kan det være fuldstændig ligegyldigt. Der er egentlig ingen grund til at gøre så meget ud af sig selv, bare fordi man skal i skole.
Det er gratis at oprette en konto