En rigtig ven

Mine to bedste veninder, An, Mercedes og jeg var vilde med den nye dreng i klassen. Han var lige startet i vores klasse og hed Ronaldo. En dag, da jeg skulle hjem fra skole, kom Ronaldo hen til mig og spurgte, om vi skulle følges, fordi vi boede i den samme boligblok. Jeg blev glad og svarede selvfølgelig ja. Vi snakkede en masse, og jeg lærte ham rigtig godt at kende. Vi blev enige om, at vi skulle følges i skole den næste dag. An og Mercedes smilte og vinkede den næste dag, da de så, jeg kom, men da de opdagede, at jeg gik sammen med Ronaldo, fik de et strengt og surt ansigt. De vendte ryggen til mig og lod, som om, jeg ikke var der. Jeg tænkte ikke så meget over det, for vi skulle skynde os til timen. Næste dag var Ronaldo og jeg også sammen, jo mere Ronaldo og jeg var sammen, jo mindre ville An og Mercedes være sammen med mig. De holdte mig uden for, og det kunne jeg slet ikke forstå. Nogle dage efter holdte Mercedes en fest, og jeg dansede med Ronaldo rigtig mange gange, i løbet af aftenen. Næste dag, da jeg kom i skole, gik alle rundt og hviskede, og jeg fandt ud af, at alle vidste alt om mine dybeste hemmeligheder. Hemmeligheder, som kun An og Mercedes kendte… Jeg blev rigtig ked af det, og løb hjem midt i undervisningen, jeg fortalte min mor om alt, og hun blev rigtig vred og ringede til An og Mercedes mødre. Dagen efter var der spredt en masse onde historier om mig, og alle gik og fniste. Det var historier, der slet ikke passede! Jeg prøvede at ignorere det, og forsøgte at koncentrere mig om skolen, men midt i timen fik jeg et brev, hvor der stod: ”Hey lorte-tøs. Vi hader dig så meget! Du er en Megan stikker. Vi har aldrig kunne li’ dig. Vi syntes bare, at det var syndt for dig, fordi din