”Der er et yndigt land” , lyder på sin vis jo ganske flot og romantisk når Oehlenschlägers skriver
det på den måde, og efter at havde gennemlæst sangen er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Den måde
han skriver på får en til at falde tilbage i det drømmende jeg og glemme alt det onde som foregår
både inden og udenfor landets grænser. Oehlenschlägers bruger naturen som et centralt element i
måden han beskriver Danmark (Brede bøge, bakke dal, blå sø, grønt løv) og fokuserer meget på at det yndige land, virkeligt er yndigt, i alle tænkelige facetter. ”Der er et yndigt land” er delt op i fire strofer med otte vers i. Strofe et tager udgangspunkt i det beskrivende Danmark og det er tydeligt for læseren hvordan Oehlenschläger ønsker at vise med ord hans tanker om Danmark. I anden strofe beskriver han hvordan at danskerne har kæmpet for landet og hvordan de er stolte af at være danneborgere. Dette ses meget tydeligt i strofe to, vers 1-4. I strofe tre tager Oehlenschläger op hvor strofe et slap med beskrivelsen af Danmark i de naturskønne omgivelser og den danske borger. Borgerne bliver beskrevet som ædle kvinder, skønne mø’r, mænd og raske svende (Strofe 3, linje 5-6) og det hele bliver beskrevet meget som om at alt er fryd og gammen.
Det er gratis at oprette en konto