FormålAt forklare sammenhængen mellem pladetektonik, jordskælv og vulkaner. Desuden at kunne demonstrere, hvordan man vha. Seismogrammer kan bestemme et jordskælvs epicenter og styrke.
Teori
Jordens opbygning
Yderst har Jorden en skorpe, som består af kontinental- og oceanbundsplader. Under kontinentalpladerne er skorpen ca. 30-70 km. Tyk, hvor den derimod under oceanbundspladerne er 6-10 km. Tykke. Dernæst er der en kappe, der er ca. 3.000 km. Tyk. (Her sker Hot Spot forklaret i afsnit om vulkaner).Inderst har jorden en kerne, som deri består af en ydre kerne og en indre kerne.
Lithosfæren omfatter skorpen som store stenplader. Her er tykkelsen også forskellig alt efter om skorpen udgøres af oceanbunds- eller kontinentalplader.
Modsat er Astenosfæren et blødt lag i kappen og ligger under Lithosfæren. Dernæst er Mesosfæren som udgør den resterende del af kappen og er mere fast.
Jordskælv opstår i jordens indre og er spændinger der udløses. Spændingerne kan ofte foregå i et længere stykke tid, indtil bjergarterne brister. Der sker en forkastning eller forskydning, som kan ske både horisontalt og vertikalt. Det er plader der enten støder ind i hinanden eller forskydes mod hinanden. Dette kaldes også bevarende pladerand.
En seismograf er en pen på et tungt lod, som hænger i en fjeder. Pennen er placeret sådan, at når seismografen registrerer jordskælv, tegnes der en streg på papiret. Dette kaldes et seismogram og her kan man se hvor meget jordskorpen har bevæget sig og hvor lang tid der er mellem de primære og sekundære bølger. Når man måler et jordskælv opstilles der flere seismografer og man kan derved beregne sig frem til jordskælvets hypo- og epicenter.
Det er gratis at oprette en konto