Siden midten af det 19. århundrede er mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget, og mens jorden langsomt er blevet v armere, er den globale middeltemperatur steget med 0,74°C.
Når vi laver strøm, køre i biler og skal have alle vores fabrikker til at fungere, brænder vi en masse fossile brændstoffer af. Den proces danner langt mere CO2 end træerne og planterne kan nå at få optaget.
Alt denne såkaldte CO2 lægger sig som en dyne rundt om jorden, og virker som et kæmpe stort drivhus. Solens stråler trænger så igennem CO2-laget og varmer jorden op. Problemet opstår da varmen ikke kan slippe væk igen, fordi at “drivhuset” af CO2 holder på varmen, og derfor kaldes det for drivhuseffekten.
Drivhuseffekten er blandt andet skyld i at ørkenen breder sig, isen ved Arktis og Antarktis smelter, og lavtliggende landområder risikere at blive oversvømmet. På den måde ændrer drivhuseffekten drastisk levevilkårene for både mennesker og dyr på kloden.
De vigtigste drivhusgasser:
De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), Metan (CH4) og Ozon (O3). Derudover findes der også en række andre betydningsfulde drivhusgasser, blandt andet industrigasser og lattergas.
Ozonlaget i stratosfæren:
Stratosfæren er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren, den udgør 19 og indeholder sporadisk vanddamp og støv. Stratosfæren forekommer i 8 kilometers højde ved polerne voksende til 17 kilometers højde ved ækvator.
Det er gratis at oprette en konto