Formål: Formålet med dissekering af koøjet, var at få et indblik i hvordan øjet ser ud indvendigt. Finde ud af, hvor de forskellige dele af øjet befinder sig i forhold til hinanden.
Hypotese: Vores hypotese var at koøjet lignede menneskeøjet, men bare var lidt større.
Redskaber: Til dissektionen brugte vi: Koøje, nål, saks, skalpel, dissektionsbakke, kladdehæfte og blyant (til notering).
Fremgangsmåde: Vi lagde koøjet i dissektionsbakken. Uden på øjet fandt vi Hornhinden, pupillen, øjemuskler og synsnerven. Fedt sad rundt om øjet. Derefter skar vi koøjet over på langs med skalpellen. (Ikke helt igennem så vi ikke ødelagde linsen) Vi fandt linsen, som lå cirka lidt fra midten af øjet. Det sidste vi gjorde, var at måle øjet. Vi fik det til ca. 3 cm i længde og 2 cm i højde.
Teori:
De to øjeæbler ligger beskyttet i deres knoglehulrum, øjenhulerne, og udefra skærmet af øjenlågene. Bag øjet ligger der et fedtlag som ekstra beskyttelse. Øjenlågene sørger for at holde hornhinden fugtig ved at fordele tårevæske og samtidig rense hornhinden for snavs, så urenheder ikke generer øjet.
Øjets opbygning
Lyset kommer ind gennem hornhinden, som er en gennemsigtig hinde, der dækker forsiden af øjet. Det er en slags ”skal”, der beskytter øjet udefra. Derefter kommer lyset ind i selve øjet gennem pupillen. Pupillen er det sorte hul i midten af øjet. Pupillen ændrer størrelse, alt efter hvor meget lys, der kommer ind. Fx når det er mørkt, skal øjet bruge meget lys, og så er pupillen stor. Og hvis du er på stranden, hvor det er meget lyst, er pupillen meget lille, så du ikke bliver blændet.
Det er gratis at oprette en konto