Fiskeri har i århundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af torsk og sej spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem jul og påske, hvor store mængder af torsk kommer til Lofoten fra arktis for at gyde. Når fiskene er fanget, hænges de til tørre på meter høje træstativer indtil juli måned. I dag produceres der dog ikke så meget tørfisk på den måde, da moderne fryse- og køleteknik har afløst lufttørring som konserveringsmetode. Tidligere var havet været fyldt med laks, men sådan er det desværre ikke mere. Man har derfor måttet udvikle opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel på norsk laks. Fisk som sild, makrel, lodde og sardin er mere ustabile. Visse sæsoner optræder de i store mængder for måske helt at forsvinde det følgende år. Indtil 1968 drev man også hvalfangst, hvilket i første omgang blev forbudt, da bestanden i løbet af hundrede år blev reduceret fra omkring 230.000 individer til ca. 14.000. I 1993 genoptog man atter den kommercielle hvalfangst trods IWC's fangstmoratorium fra 1982, dog ikke i samme omfang som før 1968. Alt fra hvalen kunne bruges: kødet blev spist, hvalolien (tran) brugt til belysning, og barderne blev f.eks. forarbejdet til koste-, paraply- og piskeskafter.
Det er gratis at oprette en konto