Hvad indeholder spildevandet?I alt bruger hver dansker i gennemsnit ca. 130 liter vand i husholdningen hver dag. Langt det meste bliver på en eller anden måde forurenet, fordi vi bruger det til tøjvask, bad, toiletskyl og meget mere.
Noget regnvand ledes via kloakken igennem renseanlægget, så det er meget vand, der skal renses hver dag for at holde vandløb, søer og havet rent.
Før i tiden løb spildevandet direkte fra rendestenene ud i vandløbene og videre ud i havet. Spildevand fra toiletter indeholder mange sygdomsfremkaldende bakterier. Den dårlige hygiejne var årsag til at mange blev syge, og derfor byggede man kloakker og senere rensningsanlæg.
Fra afløbet transporteres spildevandet til rensningsanlægget, hvor det skal igennem en grundig behandling, inden det ledes ud i naturen igen.
Når spildevandet kommer ind til rensningsanlægget, løber det først igennem et risteanlæg. Risten er en slags si og fanger større ting i spildevandet som vatpinde, klude og bleer, disse ting skal man helst undgå at skylde ud i toilettet.
Spildevandet indeholder nærringstoffer: kvælstof og fosfor. Hvis disse stoffer kommer ud, kommer planter og alger til at vokse meget. Det organiske stof omsættes af mikroorganismer under forbrug af ilt. Herved kan der opstå dårlige iltforhold - og i nogle tilfælde helt iltfrie forhold - i vandmiljøet. Dette kan have negativ effekt på fisk og bunddyr.
Det er gratis at oprette en konto