Bhagavadgita er skrevet på sanskrit, som er Indiens klassiske kultursprog. ”Bhagavad” betyder ”herre” og ”Gita” betyder ”sang”, derfor kan Bhagavadgita oversættes med ”Herrens sang”. Og med herre, mener man guden Krishna, som er en avatar af Vishnu.
Det er en klassisk tekst, altså en tekst fra religionens grundlæggende år. Frelsesvejene formuleres første gang i Bhagavadgitaen og idet frelsesvejene er nogle af de grundlæggende idéer indenfor hinduismen, er det med til at understøtte, at teksten er klassisk. Genren derimod er blot en overleveret fortælling.
Afsenderen i denne tekst er forkyndende, det vil sige han forsøger at belære Dette sker igennem skildringen af Arjunas tanker samt Krishnas råd der er gennemgående i hele Bhagavadgitaen.. Det vides ikke nøjagtigt hvem afsenderen er, men man kan dog indskrænke det til, at afsenderen er et menneske. Dette ved man fordi Bhagavadgitaen ikke er en åbenbaret tekst og dermed ikke sendt fra guderne. Altså må den være skrevet af et menneske.
Bhagavadgita er en del af ”Bogen om Bhishma”, som er en del af det store indiske epos, Mahabharata. Mahabharata består af 18 bøger. Bhagavadgita er kapitlerne 23 til 40 (18 kapitler) i ”Bogen om Bhishma”, som er en af de 18 bøger. Bhagavadgitaen menes dog at være den mest berømte af de mange hellige bøger, der findes i hinduismen. Man mener at det store indiske epos, Mahabharata blev til mellem 400 f.Kr. og 400 e.Kr. Den er i 1785 blevet oversat til engelsk og 1823 til tysk. De europæiske oversættelser var i høj grad med til at gøre Bhagavadgitaen status endnu højere.
Det er gratis at oprette en konto