Uddrag fra opgaven
På bænken Hun gøs. Det var bidende koldt. Vinteren havde endnu en gang overrasket hende og lagt sin kolde hånd på hendes skuldre. Bilerne susede forbi som lysglimt, små hurtige og ligegyldige lysglimt. Hendes næsetip var rød og fingrene næsten lilla. Hun gned dem mod hinanden for at skabe varme. Klokken var knap fem, og det var allerede mørkt omkring hende. Hun havde siddet der på bænken knap 10 minutter, og i denne korte stund havde mørket lagt sig som et tæppe over vejen. Hun kunne ikke længere se det før så store og tydelige posthus, som lå for enden
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang