Da mit fordybelsesområde er identitet synes jeg denne tekst ville være virkelig god at arbejde med, da jeg synes den er spændende, god at analyser og at der er en masse at arbejde med, da den både handler om identitet, intertekstualitet og at det er en nyere udgave af HC. Andersens fortælling om den grimme ælling.
Identitet:identitet igennem litteraturen:I middelalderen var mennesket meget fredeligt. Familien betød alt og religionen havde en stor betydning. I renæssancen blev man mere oplyste. Gjorder hvad der var bedst for familien. Tænker ikke så meget på sig selv, og den personlige udvikling. I de gamle dage var vores plads i hierarkiet med til at definere vores identitet. Det var først i det moderne gennembrud vi begyndte at sætte spørgsmålstegn. Der kom fokus på realismen i litteraturen. Vi begyndte at se virkeligheden i øjnene. Hvor vi i romantikken lod som om alting var perfekt og godt. Man kan også se at vi i 90érne begynder at gå væk fra i indre værdier. Vi bliver mere overfladiske, hvor vi i romantikken lage vægt på de indre værdier. ( Den grimme kælling er skrevet i 90érne hvilket man tydeligt kan se, da novellen er meget overfladisk. Den handler meget om at se rigtigt ud, have venner være populær. Hvor den grimme ælling blev skrevet i romantikken, som er en novelle der handler om at de indre værdier er det vigtigste udseendet betød intet) Historierne afspejler den tid de er skrevet i.
Det er gratis at oprette en konto