Det er en varm dansk sommeraften med skyfri himmel og humlebier flyvende omkring ørene på mig. Jeg sidder i Parken i København og skal til at se en landsfodboldkamp. Danmark mod Spanien. Omkring mig sidder en hær af opslugte og højtråbende danskere heppende på 11 små spillere, som løber rundt på en stor græsplæne efter en hvid bold.
Fodboldkampen starter først om et kvarter, for først skal der synges Danmarks og Spaniens nationalsang. Når Danmarks nationalmelodi høres gennem Parkens kæmpe højtalere, stiller det danske heppekor sig op og skråler ”der er et yndigt land”, så taget løfter sig. Somme tider synges der så højt, at man er nødt til at holde sig for ørene for ikke at have høreskader i de næste lange stykke tid.
Langt størstedelen af det danske heppekor er iført rødt og hvidt og har en stor klaphat på hovedet. Mange af dem har også fået malet det danske flag Danebro i ansigtet. Utroligt hvad danske fans gør for at vise omverdenen, at man er dansk, og at det er Danmark man holder med.
Blandt de danske fans sidder børn og spiser røde pølser med ketchup og remulade til, og ved siden af dem sidder deres far med et stort glas Carlsberg i hånden. Kan det blive mere dansk?
Det er gratis at oprette en konto