Oplevelser i Københavns Lufthavn

Jeg sidder i Københavns lufthavn, hvor jeg lige har fortæret en burger fra Burger King.

Nu sidder jeg så i ankomsthallen – her er koldt, menneskene, som passerer mig ser ud som følelsesløse robotter.

Jeg har aldrig sådan rigtigt brudt mig om ankomsthallen, alle de lystavler, som blinker og bipper, gør mig stresset og utilpas.

Jeg stiller mig i kø for at checke ind. Foran mig står et ældre ægtepar, jeg keder mig grusomt i køen og kan ikke lade være med at overhøre deres samtale: ”Ejner, huskede du at lukke for vandet, inden vi gik hjemmefra?” spørger damen sin mand. ”Ja gud ske tak og lov, det havde da været uhørt, om jeg havde overset det,” svarer den ældre mand, jeg griner lidt for mig selv, men opdager at det er min tur til at checke ind, damen ved skranken anmoder om min kuffert, jeg ser den forsvinde ind i mørket, og fortsætter så mod sikkerhedskontrollen, jeg er altid en smule nervøs, når jeg skal der igennem. Også selvom jeg godt selv ved, at jeg ikke har nogen ulovlige sager på mig.

Jeg får udleveret en lille mørkeblå kasse til min mobiltelefon, mine nøgler osv. Da jeg selv går igennem lyder der en lang hyletone fra maskinen. Jeg får sved på panden, men det var bare bæltet der skulle af. Da jeg var kommet igennem var jeg lettet, jeg ved ikke hvad årsagen er men hver gang bliver jeg nervøs når jeg skal igennem sikkerhedskontrollen, jeg føler mig lettet og bevæger mig hen mod tax-free området, i tax-free området har jeg altid følt mig godt tilpas, for der er der et hav af exklusive butikker og lækre caféer – lige mig. De kolde og følelsesløse mennesker forvandler sig med et snuptag til varme og farverige mennesker, man er tryg ved at være der, fordi man ved at folk der er der, skal det samme som en selv, nemlig rejse. Så man er sikker på der ikke dukker uventede gæster op. Jeg slår mig ned på Café Karen Blixen og bestiller en croissant og en latté. Mens jeg sidder der med avisen og nyder min croissant, kan jeg høre en meddelelse i højtalerne ”Flight 345654 til London er forsinket omkring 2 timer, vi beklager.” Det går op for mig at det er mit fly, der er tale om, ved siden af mig sidder en yngre kvinde der ser nedtrykt ud, hun ærgrer sig nok også over at flyet er forsinket. Jeg tænker over, hvad jeg nu skal foretage mig. Jeg betaler for kaffen og bevæger mig ud i lufthavnens tax-free område igen, jeg tænker at nu hvor jeg har god tid, kan jeg da ligeså godt forkæle mig selv med lidt lækkert. Måske kunne jeg købe et par nye sko eller en fed sweater. Jeg går over i Chanel butikken for at kigge på et par fede sko, der er mange slags, bare ikke nogen som er lige mig, jeg kigger op og får pludselig øje på et par super smarte gummisko, som er nedsat fra 3400 til 2100. Dem må jeg bare eje, jeg prøver dem og de passer perfekt. Da jeg går over for at betale, falder jeg pludselig over en lækker sweater, den er superfed, og når man nu er i gang hvorfor så ikke købe den også? Damen i butikken smiler og siger ”det bliver 5200 kr.,” jeg smiler, giver hende pengene og siger ”hav en rigtig god dag,” hun fniser og siger ”i lige måde.”