Jeg giver bogen 6 ud af 10 stjerner. Jeg synes bogen er god, men det er samtidig heller ikke en bog, man har lyst til at læse videre i.
Bogen er lidt anderledes end andre bøger. At læse om piger med spiseforstyrrelser, piger der cutter sig, og andre ting er man ikke van til at læse om. For eksempel er man mere van til bøger der omhandler pigefnidder, heste, gyser fortællinger og så videre. Det gør derfor bogen interessant, fordi man får et godt indblik i Stjerneskælv.
Starten af bogen kan godt virke lidt forvirrende, da det ene kapitel foregår hjemme, det næste på Slusegården og så videre. Når man har fundet ud af det, synes jeg dog at det fungerer rigtig godt. Det ville også blive kedeligt i længden, hvis det gennem hele bogen foregik på Slusegården.
Jeg kan godt lide, at der en gang imellem står hvad Liv tænker og føler. På den måde virker det som om, at man lære hende bedre at kende. Ofte siger hun jo for eksempel noget andet end det hun tænker.
Jeg kan rigtig godt lide slutningen, da Liv siger farvel til Asger og da Liv besøger Stella på kirkegården og hun snakker med hende. Jeg kan også godt lide, da Liv besøger Nickie på hospitalet og de aftaler, at de skal mødes igen, og Nickie fortæller, at den rødhårede voldsmand og hendes far er kommet i fængsel, og hendes lillebror er blevet fjernet fra familien. Det er på samme tid en meget trist slutning, men den er også meget fredfuld og rørende.
Det er gratis at oprette en konto