I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere udviklede sig til liberalismen som ideologi. Han mente, mennesker havde egen ret og dermed egen vilje til at vælge. Disse tanker går igen i liberalismen.
Liberalismen som ideologi
Liberalismen bygger på idéen om, at det enkelte menneske har nogle naturlige og umistelige rettigheder, fx ytringsfrihed, religionsfrihed og ejendomsret. Staten skal på den ene side sikre disse rettigheder, men på den anden side ikke blive så stærk, at den begrænser borgernes frihed. I liberalismen kan denne balance bedst findes ved at begrænse statens magt gennem en forfatning.
Historisk baggrund
Da de europæiske lande i 15-1600-tallet fik kolonier, fik købmændene mere magt i samfundet. De nye kolonier handlede nemlig meget med de europæiske lande. Det betød, at der kom flere købmænd, og købmændene blev rigere. Indtil da havde adelen haft mange rettigheder og privilegier, men nu blev købmændene mere magtfulde. De ville have en anden orden i samfundet. De ville også have rettigheder, selvom de ikke var adelige.
Liberalismens succes
De liberale havde dog svært ved at overbevise kongen og adelen om, at de havde ret. Adelen ville ikke give køb på deres særlige rettigheder. I 1700-tallet opstod der derfor revolutioner i USA og Frankrig. Det udviklede sig til, at man nedskrev erklæringer, hvor alle mennesker fik sikret deres ret til frihed og ejendom. Man indførte også parlamenter, så det ikke kun var adelen, der var med til at bestemme.
Det er gratis at oprette en konto