Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.
Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt/anvende teorierne/metoderne i praksis.
Metode i religion
Religion betragtes som hjemmehørende i to hovedområder: humanvidenskab (se punkt A) og samfundsvidenskab (se punkt B). I nogle sammenhænge optræder religion som et humanvidenskabeligt (= humanistisk) fag, mens faget i andre sammenhænge repræsenterer det samfundsvidenskabelige – alt sammen afhængigt af, hvilke fag religion samarbejder med i et AT-forløb, hvor forskellige hovedområder skal være repræsenteret.
A. Religion hører dog primært hjemme i det humanvidenskabelige hovedområde, hvis særlige metode er analyse (at dele op), fortolkning (at samle op til en helhedsforståelse) og perspektivering.
Analyse/fortolkningI religion er udgangspunktet arbejdet med tekster (i videste forstand), dvs. analyse ved hjælp af religionsfaglige begreber, fortolkning og perspektivering af teksters indhold og budskab. I arbejdet med religion er det et meget afgørende spørgsmål, om man ser den pågældende religion eller tekst indefra eller udefra, og man skal have blik for begge synsvinkler. Som tilhørende en bestemt religion og/eller forkynder af en bestemt religion har man naturligt en indefra-tolkning, med andre ord en subjektiv synsvinkel. I religionsfaget er grundholdningen, at religionerne altid ses udefra, dvs. der anlægges en neutral synsvinkel.
Det er gratis at oprette en konto