Hjemmehjælperen Katrine har overtaget Susannes daglige rute, da hun på mystik vis er forsvundet. Historien tager en uventet drejning da forfatteren Charlotte Weitze, fortæller os om Katrines møde med doktoren Karl Osvald Zhakarias Bakkesen, i novellen Biller fra novellesamling Skifting, 1996.
Hjemmehjælperen Katrine er novellens hovedperson. Det er dog ikke hende der er fortælleren, men igennem en kombineret synsvinkel bliver hendes følelser og tanker beskrevet: ”Det ligner ikke Susanne, tænker Katrine”( L. 16). Katrines ydre bliver ikke beskrevet, men hendes indre bliver beskrevet gennem hendes handlinger og forhold til kæresten Nicolaj.
Susanne beskrives næsten som kontrasten til Katrine. Susanne der er frisk, glad og har overskud, og har i oven i købet klare øjne. Katrine beskrives med: ” har kolde hænder og flakkende øjne”( L. 21). Katrine er en person, der er opdraget på en typisk lidt gammeldags facon. Denne teori understøttes ved to handlinger. Den første handling finder sted da hun skal ind til Bakkesen, men slet ikke kan overskue det, alligevel sætter hun en falsk facade op, og prøver så vidt muligt at opfører sig høfligt. Den anden handling finder sted da der bliver fortalt om Katrines forhold med Nicolaj. Hun elsker ham ikke, men tør ikke gå fra ham, da han ellers kunne finde på at begå selvmord (S. 4 L. 128). Disse to hændelser beskriver hende, som en ikke så moderne og selvstændig kvinde. Det at hun ikke tør gå fra Nicolaj betyder hun ikke egoistisk. Mange moderne kvinder i det moderne samfund kan man snakke om er blevet mere egoistike og sætter sig selv før andre.
Det er gratis at oprette en konto