Jeg har tænkt meget længe og grundigt over, hvad det smukke ved mit liv er, men jeg kunne ikke finde det rigtige emne, men så kom det, som et lyn fra en klar himmel: Mine venner! Dette essay er en hyldest til mine venner. Hvad kunne på nogen måde gøre mit liv mere smukt end mine venner?
Det er rigtigt - intet! Uanset mit humør, situationen og/eller placeringen.
Mange siger, at det ydre ikke tæller - det passer jo egentlig ikke helt.
Hvis man ser det i et biologisk perspektiv, så tæller udseendet, men jeg har bare lært ved bitre erfaringer, at dem der ser godt ud, som regel er dem, man skal undgå. Der findes, som bekendt, også et gammelt ordsprog: Bedøm ikke en bog på dens omslag.
Jeg har mødt utrolig mange mennesker i mit liv, størstedelen af dem er faktisk piger. De har alle brændt sig fast på en eller anden måde i min bevidsthed, men dem, der bliver mine venner, er dem, som jeg kan grine sammen med, stole på og snakke godt sammen med om alt og ingenting. Disse tre ting er vigtigt i et ethvert venskab. Det er de gyldne regler, som alle skal følge, hvis de vil skabe sig et venskab, der kan overleve alt.
Det er gratis at oprette en konto