Showtek, Zedd, Headhunterz og Adrenalize. Det er kun nogle af de mange musikere der kan gøre mig glad og få humøret op når jeg hører det. Det er nogen som dem der inspirere mig til at lave det musik jeg laver. Men den danske 16årige Adrenalize, som er i en af de største pladeselskaber inden for Hard dance i dag. Det er kun ham, der holder mit håb oppe om, at jeg måske en dag kan komme til at lave den slags musik. Vær gang jeg hører dette musik, er der næsten intet der kan gøre mig sur eller nedtrygt. Det er som om jeg er i en hel anden verden når jeg høre det. Det er som om jeg skubber alt andet væk og kun lytter til den glæde der er i musikken. Folk kan svine mig til og skubbe mig, gøre hvad de vil, jeg tager bare mine høretelefoner frem, sætter dem i min mobil og mine øre og tænder for musikken. Der er min mor og min søster som godt kan få nok af at jeg hører musik konstant, men de stopper mig ikke fordi de ved hvor glad jeg er for det.
I perioden tredje til starten af syvende klasse, hørte jeg en hel anden genre. Det var hard metal, som er en del af rock genren. Der lyttede jeg til nogen, som Slipknot, Slayer og Dope. Den musik gjorde mig nedtrygt, men var på den anden side aldrig glad. Der var grusomme mobning, min stofmisbrugende far, der stalkede os konstant og så var der min bedste ven, som var en af de eneste jeg følte jeg kunne stole på, som døde i et overfald hvor han blev stukket ned.
Det er gratis at oprette en konto