Et Dovendyr lever det meste af sit liv med hovedet nedad. Dovendyret lever næsten hele sit liv oppe i træerne. Det hænger med hovedet ned ad det meste af sit liv. Det æder, sover, parrer sig og føder sine unger med hovedet nedad. I spidsen af hænderne og fødderne har dovendyr lange, krogede kløer, der er ca. 8-10 cm lange. Dovendyr æder blade, grene og frugter. De bruger deres kraftige kløer, når de skal trække maden hen til munden. Dovendyr lever i Mellemamerika og Sydamerika. De lever mest i regnskoven. Dovendyr er pattedyr. De laver sammen med myreslugere og bæltedyr den gruppe dyr, der kaldes gumlere. Der findes to slægter af dovendyr: de totåede dovendyr og de tretåede dovendyr. I alt findes der fem arter af dovendyr. To arter af totåede dovendyr og tre arter af tretåede dovendyr.Dovendyrets vigtigste forsvar mod rovdyr er, at rovdyrene ikke opdager dem. Dovendyret bruger derfor en meget nyttig kamuflage. I dovendyrets pels vokser der grønne alger, der giver dovendyret den samme grønne farve som regnskovens blade.
Udseende.
Dovendyr er 50-74 cm høje og vejer 4-9 kg. De har en lille hale. De totåede dovendyr er lidt tungere og større end de tretåede dovendyr. Hanner og hunner er lige store. Dovendyrets pels kan have brune, grå, sorte og hvide farver. Pelsen har grove dækhår, der er lange rundt om hovedet nakken og skuldrene. Pelsen er fyldt med flåter, mider, biller og natsværmere. Dovendyr har et lille rundt ansigt med små ører og øjne, Ørerne er gemt i pelsen. Øjnene vender direkte fremad. Dovendyr kan se farver og har en god lugtesans, men de hører dårligt.
Det er gratis at oprette en konto