Pierre Anthon er personen som alle elsker at hade. Næsten hver gang man hører om ham, sidder han i et blommetræ ude foran kollegiet. Der sidder han så og kaster blommer efter de elever der kommer forbi, men om vinteren bliver han bare nødt til at sidde og råbe, da han ikke har flere blommer. Han bor på kollegiet sammen med sin far, som skulle sidde fast i ’68. Det passer bare ikke helt, fordi hans far er computerekspert, er karseklippet og går på arbejde som alle andre. Hele bogen handler faktisk om at overbevise Pierre Anthon om, at der er noget der betyder noget.
Jan - Johan er klassens leder. Der står ikke hvordan han blev det, men det er fordi han kan slås og
spille guitar som Beatles. Han er den der kalder klassen sammen hver gang der er problemer, og det er ham der bestemmer. Efter han får skåret sin finger af, mister han sin status som leder. Alle kan se at han er en ligeså stor kryster som resten af klassen.
Sofie er den der virkelig holder sammen på klassen. Godt nok er Sofie en pige, men hun opfører sig meget maskulint, ved nogle gange at gå amok. Hun skærer også fingeren over på Jan - Johan fuldstændig koldblodigt, som det bare var en gulerod. Derfor tænker Agnes, at det måske også er Sofie der skar hovedet over på Askepot. Hun er også den der holder dem sammen, da bunken bliver opdaget. Sofie starter slagsmålet, som får Pierre Anthon til at komme og se bunken. Sofie er den første til at springe på Pierre Anthon, og dræbe ham.
Det er gratis at oprette en konto