Appelformer i Dronningens og Anders Fogh Rasmussens nytårstaler

Appelformer

Appelformer

Appelformer

Kamilla Zacho[NAVN A], 1.IS

Appelformer

Appelformer

Indholdsfortegnelse

Indledning…………………………………………………………………..Side 3

Retoriske virkemidler………………………………………………….Side 4

Dronnings nytårstale…………………………………………………..Side 5

Anders Fogh Rasmussens nytårstale……………………………Side 6

Sammenligning……………………………………………………………Side7

Konklusion.…………………………………………………………………Side 8

Kildefortegnelse………………………………………………………….Side 9

Indledning:

Dette er min rapport om de retoriske virkemidler brugt til at analyse to taler, nemlig Dronningens nytårstale fra år 2005 og Anders Fogh Rasmussens nytårstale fra år 2005. I denne rapport vil jeg analysere Dronningens nytårstale fra år 2005 og tage det frem jeg synes er det mest i øjenfaldende. Så vil jeg også se på Anders Fogh Rasmussens nytårstale fra år 2006 og gøre det samme. Til dette vil jeg bruge appelformerne patos, etos og logos. Disse appelformer vil jeg beskrive i afsnitte ’de retoriske virkemidler’, hvad de betyder og hvornår de bruges. Efter vil jeg sammenligne de to taler, og se hvem der bruger hvilke appelformer mest. Derefter vil jeg lave en konklusion på hvorfor de bruger de appelformer de gør, hvad det viser osv.

De retoriske virkemidler:

De tre appelformer består af patos, etos og logos. Det er forskelligt hvornår man bruger de forskellige appelformer i forhold til hvad man skal bruge dem til, hvilken sammenhæng man snakker om, hvem man snakker til osv.Patos-appellen appellerer til modtagerens følelser og sanser. Patos handler om meget om medlidenhed, kærlighed, lidenskab, vrede og livets store spørgsmål. Patos bruges meget når afsenderen vil nå en hvis sympati i forhold til modtageren. Ordet patos betyder faktisk ’lidelse’ hvilket også fører tilbage til medlidenhed. Selve ordet etos betyder ’moralsk opfattelse’ eller ’karakter. Appelformen etos handler om, at afsenderen vil få sig selv til at virke troværdig, så modtageren får tillid til afsenderen. Når der bruges ironi er det også etos-appellen, da det forstås som en underforstået ting i mellem afsender og modtager, da det kun forstås hvis modtageren forstår afsenderens ironiske mening.Ordet logos kan både betyde ’ord’, ’tale’ eller ’fornuft’. Appelformen logos ses lidt som et overtalelsesmiddel, da den først og fremmest snakker til modtagerens fornuft. Appelformen ses meget i reklame-verdenen. Logos ses bl.a. meget ved udsalg, da afsenderen prøver at overbevise modtageren om, at der er mest fornuftigt at købe dette da det er på udsalg.