Begrebet terrorisme nævnes ofte i sammenhæng med eksplosioner i bygninger, offentlige steder eller at et indkøbscenter eller et hotel bliver indtaget af en gruppe bevæbnet mænd. Men hvornår er en handling terrorisme og hvornår er den ikke?
Som udgangspunkt hedder det at når der er et politisk mål bag handlingen, altså at der prøves at få ændret på den politiske dagsorden, så er der tale om terrorisme og ellers ikke. Men i praksis er det staten eller den siddende regering i det pågældende land eller område, som har monopol på magten og i sidste ende juridisk set bestemmer om der er tale om terrorisme eller ej i den påkaldte sag.
Pressens indflydelse:
Som den fjerde statsmagt, spiller medierne, altså pressen også en stor rolle når vi snakker om at definere terrorisme. Som et eksempel er at:
Hvis pressen kan lykkes med at få overtalt en større del af befolkningen at der i sag om en mand som har begået en række mord på et bibliotek er tale om en psykisk syg mand som helt umotiveret gik til angreb, mens staten påstår at manden ikke led af nogen form for psykisk lidelse under aktionen og at han gjorde det for at skade den demokratiske dagsorden, har pressen tilstrækkeligt nok magt til at gå ind og sige at der ikke er tale om terrorisme.
Det er gratis at oprette en konto