I uge 43 var der sæsonturnering for kvinderne i Istanbul. Kun de 8 bedste tennisspillere måtte være med i turneringen.
De 8 spillere var delt ind i 2 puljer, hvoraf verdens nummer 1, Victoria Azarenka, og nummer 3, Serena Williams, var i den ene. Verdens nummer 2, Maria Sharapova, var i den anden pulje.
Sharapova besejrede alle i sin pulje, og med en sejr over Azarenka i semifinalen fortsatte hun til finalen. Serena vandt også alle sine indledende kampe og vandt overbevisende sin semifinale over Agnieszka Radwanska.
De 2 finalister var fundet, men en lang tresætter blev det ikke til. Serena var ustyrlig fra den første bold, og selv om Sharapova gjorde, hvad hun kunne, var der intet at stille op. Sharapova måtte se sig besejret 4-6 og 3-6 af Serena.
Det var 3. gang, at Serena vandt sæsonfinalen, og hun var også tydeligvis begejstret.
- Jeg føler mig godt tilpas. Det føles dejligt at have fuldendt min drøm.
Sådan beskriver Serena sin sejr. Ud over at hun vandt sæsonfinalen i år, vandt hun også 2 Grand Slam turneringer, nemlig US Open og Wimbledon. Hun formåede også at vinde guld i OL. Det blev til hele 7 titler i år.
Det er gratis at oprette en konto