Neptun blev opdaget d. 23. september 1846 og er den første planet der er opdaget ved hjælp af en matematisk forudsigelse frem for almindelige observationer. Forskelligheder i Uranus' bane førte astronomer til at udlede Neptuns eksistens. Den eneste rumsonde, der har besøgt Neptun er Voyager 2, der fløj forbi planeten 25. august 1989. Det har været foreslået at bygge en rumsonde der skal undersøge Neptunsystemet i detaljer, men indtil videre er det strandet på at solceller er ineffektive så langt fra solen og der er politisk uvilje mod at bruge atomkraft.
Neptuns måner
Neptun har i alt otte måner. Den største Triton blev opdaget som den første i 1846. Den er 2.705km i diameteren. Den næste der blev opdaget var Nereid , den blev opdaget i 1949. I diameteren er den 240 km. De seks andre måner blev alle opdaget i 1989. Den mindste er Naiad, og den er kun 54 km i diameter. De andre hedder Thalassa, Despina, Galatea, Larissa og Proteus.
Triton
Den er på størrelse med Jordens egen måne. Den er dækket med et lag is, og er fyldt med højderygge, kløfter og kratere. Den har solsystemet laveste temperatur med sine -235 grader. Voyager 2 opdagede at der flere steder på Triton skød faner af gas, is og støv op i 8km højde.
Det er gratis at oprette en konto