En dag i Mies liv

"KYKELIKYYYYY" skreg hønen ved 5 tiden om morgenen. Jegåbnede forstigtig mine øjne, og skimtede over til den gale hane, der stod i dørtrinnet ud til stalden bag mig. Jeg var virkelig træt, men jeg var nødt til at stå op med det samme, for jeg vidste, at Hr. Poulsen ville blive meget sur på mig, hvis jeg kom forsent på arbejde. Jeg rejse sparkede mit tæppe af mig og rejste mig op i sengen, hvorefter jeg gav et kæmpe gab, og tøj mit beskidte arbejdstøj på, der bestod af et par sorte lasede bukser, en kløende ultrøje og et par brune og slidte træsko. Jeg gik så ind og spiste morgenmad med mine forældre og mine to søskende, hvorefter jeg traskede på arbejde, stadig ret sløsig, efter lige at have været stået op.. Omkring en halv time senere, står jeg ude foran den store låge, som var indgangen til tændstiksfrabrikken, hvor jeg arbejdede. Jeg tog fat i håndtaget, og åbnede med besvær den store låge, hvorefter jeg trådte ind og lagde min madpakke rugbrødsmad med smør, pakket ind i noget gammelt avispaper. Jeg gik derefter over til svovlværket, hvor jeg arbejde. Her skulle mig og de andre børn hente svovlet fra en kæmpe ovn, og derefter hakke det til, så det passede til tændstikkerne. Det var kun et job for os børn, da ingen voksne gad arbejde så meget for så lidt penge og at blive udsat for alle de farer, der er ved at arbejde med svovl, som jeg gjorde. Jeg gik igang med mit arbejde, og blev lidt efter mødt af Hr. Poulsen, der som sædvanelig var rigtig sur. "Kan du så se at arbejde, ikke stå der og tro, at du får penge for at gør dit arbejde så langsomt, jeg vil have noget for mine penge, så kom igang!" sagde Hr. Poulsen højt, og tilføjede "Hvis du ikke arbejder hårdt nok, kan du få en enkelt øre med hjem, og det tror jeg ikke, din familie ville blive glade for, og mad får du heller ikke før, at du har vist dit bedste.", hvorefter han forlod rummet. Jeg kiggede flovt over på Peter, en af mine "kolleger", som smilte svagt til mig, og derefter kiggede ned på sit arbejde. 6 timer efter Det var virkelig varmt, og jeg svedte som en gal. Mine hænder var helt sorte af alt det svovl, jeg havde rørt ved, og jeg havde fået endnu et brandsår på finger, da jeg brændte mig på ovnen, da jeg skulle have noget mere svovl ud. En forholdsvis ung fyr kom ind i rummet, hvor alle børnearbejderne inklusiv mig, var, og gjorde tegn til, at arbejdsdagen var ved at være slut, og at vi skulle have vores daglige løn. Jeg sukkede, og tørrede min pande af med hånden, hvorefter jeg fulgte efter den unge fyr, over til Hr. Poulsens kontor. Jeg var den sjette i køen, og stod som alle de andre, med armene ned langs siden, og uden en enkelt grimasse, for vi vidste alle sammen godt, at gjorde vi noget, som ikke passede Hr. Poulsen, ville vi få mindre i løn. Da det var min tur, gik jeg stille og roligt op til Hr. Poulsens skrivebord, stadig helt uden at lave en grimasse, selvom jeg var helt udmattet, og egentlig bare havde lyst til at falde om på gulvet og sove. Hr. Poulsen kiggede mig dybt i øjnene, og rakte en lukket kuvert frem til mig, hvorpå der stod "Mie Hansen". Han sendte mig et meget ondt blik, som jeg godt vidste, hvad betød. minus i løn. "Gå", sagde han, og jeg forlod igen rummet og gik hjemad. Jeg var udmattet og lugtede stærkt at svovl, og sulten var jeg godt nok også.