Helt tilbage til oldtiden, havde man gjort sig tanker om, at man kunne blive ved med at dele et stof op eller om det til sidst ikke kan deles?
Omkring. 450 fvt. Opstillede 2 grækere : Leucippos og Democritos en kontroverisel teori, altså at alt stof er bygget af små, uddellige enheder(atomer), som bevæger i gennem et tomt rum.
Atomerne er karakteriseret ved deres størrelse og form, som legeklodser, som så kan sammensættes. Teorien blev så afvist, da man ikke kunne forstille sig et tomt rum, hvor der ingenting var. Teorien var baseret af en spekulativ (filosofisk) karakter.
1800-tallet: Her kunne man forklare kemiske fænomener ved at antage ,at hvert et grundstof bestod af atomer, der kunne slutte sig sammen og blive til molekyler.
Der blev så diskuteret i meget lang tid om atomerne virkelig fandtes.
1899: J.J. Thomsen opdagede elektronerne. Han brugte metaller i sine eksperimenter, som negativ elektrode overfor en positiv elektrode. Dermed kunne han påvise, at pluspolen kunne trække negative ladede partikler ud af metallet på den negative elektrode, fordi han frembragte store spændingsfald over de to elektroder.
1900-tallet: talte man om atomernes opbygning. Man vidste godt, at hver en atom havde en masse og at de nogle gange var elektrisk neutrale.
Det er gratis at oprette en konto