Hej, jeg hedder Jan-Johan. Jeg vil fortælle, om det jeg husker, og føler omkring tiden med Dyngen af Betydning. Jeg husker det tydeligt. Selvom det er otte år siden, så husker jeg det som om, vi stadig var i gang med Dyngen af Betydning.
Jeg husker, at jeg følte mig som en leder i starten. Det var mig der kaldte sammen til møder. Jeg holdt talerne, når det skulle gøres. Der var mange følelser indblandet under samlingen af denne dynge. Man ville sige at nogle slap billigere end andre, men vi slap alle med noget der havde meget stor betydning for os. Jeg synes specielt at det var Hussein der ofrede sig mest. Ikke nok med det, at han ofrede sit bedetæppe, som havde stor betydning for hans tro som muslim. Men det at bagefter han havde givet hans bedetæppe til Dyngen af Betydning, men Hussein blev banket af hans far efter han havde givet hans tæppe væk. Ikke nok med det, men Husseins far stemplede Hussein som en dårlig muslim. Hussein han elskede sin tro umådeligt højt og den ofring han har gjort, kan han ikke tage tilbage.
Men jeg føler dog alligevel, at jeg fik en straf, som jeg skal leve med resten af mit liv. Jeg mistede min pegefinger. Den har utrolig stor betydning for mig, fordi at jeg i mine tidligere år har sunget og spillet guitar. Jeg elskede at spille guitar og synge. At miste sin pegefinger give en slags handicap. Jeg har sværere ved mange basiske ting i live, men jeg klarer det fint. Jeg spillede guitar og sang dengang, det var jeg meget glad for, der var ikke så mange af de andre der kunne det, så jeg følte mig lidt speciel. Jeg spiller stadig guitar, dog med mere besvær, men jeg overlever det. Det er trist at tænke over, at så mange unge børn, mister så mange utrolig betydningsfulde ting, bare fordi at en person, har en anderledes mening end alle andre.
Det er gratis at oprette en konto