”Fucking luder” og andre vendinger som er udtrykt ved hjælp af hårde og sjofle ord, forekommer helt almindelige i børn og unges hverdag, og vægtningen af ordenes betydning har ledt til vanskelige debatter. ”Når ordet luder bruges blandt unge, har det almindeligvis en anden betydning, end det har for de voksne. Det er ikke altid direkte forbundet med noget seksualiseret” lyder det fra Jens Norman Jørgensen, som er dybt fascineret af børn og unges ordvalg. På den anden side finder man Christian N. Eversbusch, som finder de unges sprogbrug destruktivt for det danske sprog. ”Hvorfor så ikke nedlægge danskfaget i skolen? Alternativet er jo samtaler i klasseværelset a la: Du kan følge retskrivningsordbogen, hvis du synes, lille Knud, men hvis du hellere vil stave og bøje ordene på din egen måde – og i øvrigt føler trang til at kalde mig for en luder – så gør endelig det.” er et eksempel i hans artikel ”Når den blinde leder den seende”. Og vi kender det vel alle? Vi bruger ord, som vi udmærket godt ved betyder noget andet, men har en effekt, som vi finder nyttig. Det ville ligefrem være underligt, hvis der under en fodboldkamp bliver dømt straffe til modstanderens hold, og man udbryder ”Øv da også, hvorfor kunne dommeren ikke se, at man jo bare faldt over bolden?”, i stedet for ”Fuuuck! Hvorfor kan den bøsse dommer ikke se, at spasseren bare faldt over bolden?”. Alle i ens selskab ville da være udmærket klar over, at man ikke mente ”Kneppe! Hvorfor kan dommeren, som i øvrigt er seksuelt tiltrukket af mænd se, at den spastisk lammede spiller bare faldt over bolden?”. Så er der egentlig tale om et problem, hvis blot man selv og andre er klar over, hvad der menes, med de ord man bruger?
Det er gratis at oprette en konto