1 / 7 sider - klik for at bladre

Blodtryk og puls: Biologi rapport

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Blodtryk og puls: Biologi rapport er en biologi-opgave fra 2014 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 7 sider (1.552 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 16. juli 2026.

En biologi rapport der redegør for hjertets anatomi og funktion, blodkredsløbet, minutvolumen, blodtryk og blodtryksstigning. Opgaven beskriver to forsøg med måling af puls og blodtryk i forskellige tilstande, samt diskuterer resultater og fejlkilder.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret biologi rapport med grundig teori, udførlige forsøgsbeskrivelser og analyse af resultater for blodtryk og puls.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biologi forsøg
  • blodtryk
  • diastolisk tryk
  • fysiologi
  • hjertet
  • kredsløb
  • minutvolumen
  • puls
  • systolisk tryk

Blodtryk og puls

Biologi rapport

[NAVN A]

26-04-2014

Indhold

Teori2

Hjertet2

Kredsløb2

Minutvoluen, blodtryk og blodtryksstigning3

Forsøg 13

Fremgangsmåde3

Hypotese4

Resultatet4

Fejlkilder5

Forsøg 25

Hypotese for forsøgspersoner5

Resultatet5

Fejlkilder6

Teori

Hjertet

Hjertet er en kraftig, hul muskel som består af specielle muskelceller, der er grunden til at hjertet trækker sig rytmisk sammen. Hjertet består af fire kamre; venstre forkammer og hjertekammer og højre forkammer og hjertekammer. Disse kamre er adskilt af hjerteklapper, hvis opgave er at forhindre blodet i at løbe den forkerte vej. De åbner sig når forkammeret trækker sig sammen og blodet løber ind. Klapperne smækker i igen med det samme hjertekamret trækker sig sammen. Det forhindrer blodet at løbe tilbage, så det i stedet løber igennem aorta. I højre side sker der det samme, dog sørger hjerteklapperne her for at blodet ikke løber tilbage fra aorta og lungearterien når hjertet slapper af.

Kredsløb

Blodkredsløbet består af hjertet og blodårene. Hjertet pumper, med rytmiske sammentrækninger, blodet rundt i kroppen. Disse sammentrækninger kan mærkes i arterierne, bedre kendt som pulsårerne, som pulsen. Blodet pumpes ud i arterierne, som er stærke og elastiske for at kunne klare trykket. Arterierne fordeler sig ud i kroppen i mindre blodkar, kaldt arteriolerne. Disse arterioler fordeler sig ud i vævene i et kapillærnet. De er ikke ligeså elastiske og har mere muskelvæv end arterierne, men ellers er opbygningen ens. Med arteriolerne kan man regulere blodtilstrømningen, ved at musklerne kan stramme om dem. Dette benytter kroppen til at fordele blodet, så der altid er blod til det væv der har brug for det. Afstanden mellem den nærmeste kapillær og den enkelte celle er sjælendt længere end 1 mm. Efter dette bliver kapillærerne samlet i venoler. Når venolerne modtager blodet er trykket næsten helt forsvundet, så behovet for de tykke elastiske vægge er ikke længere nødvendigt. Venolerne løber sammen i de store vener og herefter transporterer venerne blodet tilbage til hjertet. Dette er dog ikke helt uden problemer. Ved transport af blod under hjerte højde skal blodet løbe i mod tyndekraften. De fleste vener ligger i mellem muskler eller inde i musklerne, så når musklerne trækker sig sammen og presser på venen, bliver blodet skubbet frem. Ligesom i hjertet sidder der nogle klapper inde i venerne (veneklapper), der forhindrer at blodet løber den forkerte retning.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver