Reality

Therese Bruun Essay, dansk Midtjysk efterskole 25. september 2013

Virkelighed eller Reality? Jeg lever ikke altid mit eget liv, jeg bliver påvirket af, hvordan andre folk lever deres liv. Men hvilket liv? Det vi ser på tv, eller det virkelige liv? Mange mennesker bliver fascineret af Reality programmer, men hvorfor er det så interessant at se kendte mennesker dumme sig for åben skærm?

Utrolig mange unge mennesker fanges af reality-programmer, heriblandt mig selv. Det der griber mig til fjernsynet, er de medvirkendes dumhed. Tv showet viser tit de fejl, de medvirkende laver, for at få os til at tænke, "Jeg er meget klogere!" Reality shows bygger tit på fællesskab, kærlighed, drama, succes hos det modsatte køn. Jeg elsker at se reality, fordi det udstiller folk og er så plat, at det derfor er sjovt at se. Deltagerne i reality programmerne er også anderledes, i forhold til hvordan de vil være der hjemme. Programmerne burde ikke hedde ”Reality”. Ordet ”Reality” er oversat Engelsk til Dansk ”realitet”, og når jeg hører ordet ”realitet”, kommer jeg til at tænke på et andet ord ”Virkelighed”. Men Reality programmerne viser jo ikke en realistisk virkelighed, de viser en meget urealistisk virkelighed, med fester hver dag, alkohol, og sex, sådan lever de fleste unge mennesker ikke. At være en reality stjerne, må da have en baggrund. Jeg tvivler bare på, om vi ser den grimme side. Den side hvor de er helt almindelige mennesker, der opfører sig normalt. For ser vi nogensinde deres virkelige liv, ser vi ikke kun “ reality livet”. Er personerne overhovedet så dumme som de er på fjernsyn? Er det et helt spil sat op med replikker? Er reality rigtigt, eller er det fuldkomment sat op, planlagt ned til mindste detalje? Man glemmer, at deltagerne laver skuespil, og det er lige der, det går galt. Problemet er, at reality tv er løgn, men som er ved at blive til virkelighed. Livet i Paradise Hotel, er langt fra livet i den virkelige verden, men det ved unge under 13 år ikke, og derfor kan det have den konsekvens, at unge begynder at opføre sig ligesom deltagerne. Derfor begynder unge at drikke og ryge, da de lige vil prøve at være ligesom de kendte fra reality tv. Det er en ret stor ulempe ved reality, at så mange tror, de som deltager i programmerne i virkeligheden er sådan, som de udstiller sig selv. Min personlige holdning til reality- tv er, at jeg synes der sker det samme i hvert program. Der sker aldrig noget nyt, og det hele er falsk. Mange folk gider heller ikke bruge deres tid på at se det, fordi det er uinteressant. Mange reality programme, gider jeg heller ikke bruge min tid på at se, men lige Paradise Hotel, er noget af det bedste. Selvom man tydeligt kan se alle de virkemidler de bruger, og alt det skuespil de spiller. Fx har de givet personerne besked på, at de skal være sure, eller kede af det, og hvis de glemmer noget, må de tage scenen om igen, fordi der fx ikke var nok følelser med i det. Så selvom det hedder reality, så er det langt fra virkelighed. Derfor synes jeg det er underholdende, fordi de alle sammen spiller blondiner, og bliver kendt for at være dumme. Tusindevis af unge danskere deltager i reality-programmer som “ Paradise Hotel “ og Divaer i Junglen” og bliver hurtigt glemt igen. Amalie Szigethy og Gustav Salinas er to af de få, der har tjent penge på at være reality- stjerner. Ærgerligt for dem, at de i offentligheden bliver betragtet ligeså ubegavede, som den rolle de spiller i reality – tv. Alle mennesker har svagheder, nogle har bare stærke facader. Selv den mest kolde person i Paradis Hotel, har et hjerte på rette sted langt derinde. Folk kan ikke flytte på hjerter. Nogle gange tænker de, bare ikke med dem. De skal spille kolde og hårde, så folk frygter dem. Viser dem, en form for respekt. Det hele er ikke virkelighed. Det hele er ikke sandhed. Der har aldrig været så mange reality programmer, som der er i dag. Grunden til det, kan være at mange mennesker elsker at iscenesætte sig selv. Derfor kan man meget let identificere sig med deltagerne i reality.