Israel-Palæstina konflikten som nu godt har været en realitet i over 50 år har skabt dybt fjendskab mellem specielt to folkefærd. På den ene side står israelerne og på den anden side palæstinenserne, begge er folkefærd som nære store ønsker om selvstændighed, hvilket har ført dem ud i en lang kamp om rettigheden til Palæstina. Både jøder og palæstinensere mener nemlig at nedstamme fra folk der 3000-4000 år før vor tid boede i området. Det store spørgsmål er derfor hvem der egentlig har retten til Palæstina? – Hvorfor er det jøderne skal have ret til at oprette en stat i et andet folks land?
Jøderne betegnes oprindeligt som et nomadefolk, altså et omvandrende folk, der gennem hele deres historie har haft et brændende ønske om at finde et sted og bosætte sig, et sted de kunne betegne som deres eget.
I slutningen af 1800-tallet opstod for alvor en jødisk bevægelse man kaldte zionisme, denne bevægelses mål var at skabe et nationalhjem eller en stat for jøder i Palæstina. Jøderne havde siden udlændighedsperioden i 135 e.Kr. hvor de blev forvist fra Palæstina med trussel om dødsstraf, bevaret mindet om Israel, da dette altid har været en fast bestanddel af jødedommen, og håbet om tilbagevende til landet. Dette var dog også baggrunden for at den politiske zionisme kunne opstå og derved omdanne deres ønske til praktisk handlingsprogram, specielt pogromerne var med til at bekræfte at jøderne måtte tage sagen i egen hånd for at nå målet.
Det er gratis at oprette en konto