Patronerne fra modstandernes geværer og et stort udvalg af andre våben, der helt sikkert kunne dræbe et menneske på et splitsekund, fløj om ørerne på os. Det var vildt, vildt at gå i krig, sygt at skyde andre og endnu sygere var det når man skød en person med et rent hjerte. Det var desværre uundgåeligt og noget man ville komme til at opleve, hvis man ikke havde nået at flygte fra rekrutteringen der fandt sted i 1939, starten på denne barbariske krig, anført af en vis Adolf Hitler.
Jeg så på mig selv gennem spejlet, det var sommer og solen stråler havde helt sikkert påvirket min hud, som fik mig til at begynde at ligne en mulat. Jeg tænkte til mig selv ”Wolfgang, du som ser så ren og nydelig ud, hvad er meningen med at du skal i krig?” Jeg så igen ind i spejlet, som nu havde en mere dyster stemning ved sig. Det var solen der var blevet dækket af skyer og skabte mørke skikkelser bag mig, det var nærmest som et teaterstykke, et godt men råt teaterstykke der udspillede sig lige bag mig. Jeg kunne se det for mig, krigen og alle dens ofre, der faldt i enorme mængder lige bag mig. Det var dette jeg skulle tage plads i, en masse-udryddelse af et folkefærd jeg ingen personlige relationer eller had havde til, mere barbarisk bliver det ikke.
Det er gratis at oprette en konto