Ungdomskriminalitet i England: udvikling og årsager

IndholdsfortegnelseIndledning…..1Redegørelse…..1Undersøgelse…..3Diskussion…..5Litteraturliste…..7IndledningI denne SRO-opgave opererer jeg med fagene engelsk og samfundsfag. Hovedemnet i opgaven er om ungdomskriminalitet i England. I min opgave vil jeg komme ind på hvordan ungdomskriminaliteten i England har udviklet sig ud fra statistikker. Jeg vil også komme ind på, hvorfor unge bliver kriminelle, med henblik på de forskellige artikler vi har læst. Derudover vil jeg diskutere hvordan man kan formindske ungdomskriminaliteten med forskellige alternativer, hvor der også bliver taget hånd om gerningsmanden. RedegørelseUd fra dette søjlediagram, kan man se børn fra 10-17 år, der er fundet skyldige eller har fået advarsler for strafbare lovovertrædelser. Den orange søjle afspejler de advarede og den lilla søjle afspejler de skyldige. Ud af x-aksen er der årstallene og ud af y-aksen er der antal af personer der har fået advarsler eller er blevet straffet. Man kan se at der har været et fald i børn der har fået advarsler fra 1999-2003. Derefter er den så steget igen fra 2004-2007. I 2007 og 2008, var det på sit højeste, på ca. 75.000 advarsler, men det begynder dog at falde igen efter 2007. Man kan se at de skyldige, der er blevet dømt har haft en nogenlunde jævn udvikling fra årene 1999-2009. Dog var den højest i 2007, hvor den lå på ca. 50.000, hvorefter den så er faldet i de efterfølgende år. I dette søljediagram kan man se antallet af strafbare lovovertrædelser i aldersgruppen 10-60+. Ud af x-aksen kan man se alderen 10-60+ og ud a y-aksen kan man se antallet af strafbare lovovertrædelser pr. 1000 indbygger. Man kan i dette søjlediagram se at dem der har begået flest strafbare lovovertrædelser er 17 år gamle. Der er tallet oppe på ca. 35.000 strafbare lovovertrædelser. Det stiger meget fra 14 års alderen og op til 17 års alderen. Det stiger fra ca. 22.000 strafbare lovovertrædelser til 35.000 strafbare lovovertrædelser. Hvor efter 17 års alderen bliver den ved med at falde til 60+ års alderen.Ud fra dette cirkeldiagram får man et overblik over, hvordan lovovertrædelserne er fordelt med henblik på alderen. Man kan se at dem der begår flest lovovertrædelser er i alderen 16 og 17 år. De udgør 50 % af cirklen, hvor at de 10-15 årige udgøre de andre 50 %. Derudover er der kun tale om 2 aldre i den ene del af cirklen, hvor der er tale om 5 aldre i den anden. Derfor kan man se at de 16 og 17 årige laver flest strafbare lovovertrædelser. Der er 26 % af de 17 årige, der har begået strafbare overtrædelser og 24 % 16 årige. Hvor dem i alderen fra 10-13 år og 14 år udgør 15 % begge halvdele og 15 års alderen udgør 20 %. Så jo ældre de er, jo flere lovovertrædelser har de begået. Undersøgelse: I artiklen ”I was a teenage gangster” fortæller Ali Niaz hvorfor han blev kriminel. Jeg vil derudfra finde svar på, hvad der får unge mennesker til at begå kriminalitet. I artiklen fortæller Ali Niaz sin baggrund for at blive kriminel. Han omgik de forkerte venner og han var så fascineret af glamourøse musikvideoer og smarte ting, som han vidste forældrene ikke havde råd til, så han startede med drug-dealing. Han og hans venner legede med pistoler når de kedede sig. En dag gik det galt, han blev skudt i hovedet, men han overlevede og lever nu i dag med kuglen inde i sit hoved. Ud fra hvad Ali Naiz siger i artiklen, kan man se at han er blevet kriminel, fordi at han ønskede sig ting som han og familien ikke havde råd til. ”[…] I felt I wouldn’t be happy until I had £90 trainers. My mum and dad couldn’t afford them, so I started dealing” Man kan sige at motivationsteorien har haft en påvirkning på ham, fordi han ikke havde lige muligheder som hans venner eller omgivelser, med henblik på at få de her £90 trainers. Han var også fascineret af glamourøse musikvideoer og følte måske ikke at han ville få et perfekt liv, hvis han ikke kunne opnå, det som dem i videoerne afspejlede som perfektion.Ali Naiz havde ikke de reneste venner. De legede med pistoler og solgte stoffer, fordi de kedede sig. Naiz faldt også i, hvilket kan understrege at kulturteorien har haft sit præg på ham. Hans omgivelser var fuld af drug-dealing og han faldt selv i. ”[…] it was all around me on the estate in London where I grew up. I began with cannabis in my early teens”I ”They’re lethal, unfeeling – and no one can touch them” artiklen kan man læse, at disse unge kriminelle, der ikke vil sladre, er opvokset med de venner de har og derfor påvirker de hinanden. De har opbygget et ubrydeligt venskab og holder al information tæt til sig.. ”[…] all the area’s youths seemed to clam up and refuse to pass on any information, even though many of them clearly knew who killed Damilola” Kulturel teorien kan derfor sammen med social baggrund, forklare deres adfærd. I artiklen bliver der lagt stor fokus på unge bandemedlemmer, der kommer fra socialt belastede miljøer. De bliver en del af en bande og skal bevise overfor banden, at de fortjener at være der. En dreng på 10 år bliver stukket ned af en dreng på 14 år. Hans handling kan være grundlag for at han vil anderkendes i sin bande. Derudover kan man inddrage Bordieus teorier om forskellige kapitaler. De mangler økonomisk kapital fordi de netop kommer fra disse underklasse-miljøer, hvor forældrene ikke har mange penge. Derudover mangler de også social kapital. De finder de venner de kan identificere sig med, som har det ligesom dem selv. Derfor har den kulturelle kapital også sat dens præg på dem. Når de finder de her forkerte venner i deres underklasse-miljø, vil vennerne og deres handlinger også påvirke dem. Retorisk analyse:Den engelske politiske regering sætter stor fokus på en stor og stærk privat sektor.David Cameron benytter i sin tale ’Crime and Justice’ alle tre appelformer. David Cameron fortæller hvordan han og hans parti vil dykke dybere ned i kriminaliteten, end der allerede er gjort. Han bruger alle tre appelformer og forskellige retoriske virkemidler i talen. Ved at bruge logos taler han til befolkningens fornuft. ”These people need help so they can become part of the solution and not remain part of the problem. Recongnising this isn’t soft, or liberal. It’s common sense” Netop at han nævner orderne common sense, gør at vælgerne bliver opmærksomme og kommer til at tænke logisk på det han siger efterfølgende. Logos bruger han også i denne sætning ”We will not rise as a country if we leave millions behind and write off whole communities” Han prøver at få folks fornuft frem, ved at fortælle dem hvordan det hænger sammen i samfundet og hvorfor han mener, at hele samfundet skal stå sammen som et fælleskab, for at det kan lykkedes.Han taler om, at ofrene skal føle, at gerningsmanden får den straf, der er retfærdig for deres handling. Han ønsker at appellere til alle og ramme vælgerne følelsesmæssigt med hans ord og derfor bruger han patos. ”Victims need to know the criminal will be held to account and dealt with”Der er en gentagelse der bliver brugt hele talen igennem. Den bliver brugt i flere sammenhænge og det bliver ikke altid sagt ens, men meningen er den samme. ”We need tough, but intelligent reform” Denne gentagelse fanger folk, så de forstår vigtigheden. Ved at gentage dette, bruger han etos, fordi han forstærker sin mening omkring det, hvilket får ham til at virke mere troværdig. Afsenderen er Den Britiske Premiereminister, David Cameron. Modtageren er the Centre for Social Justice og befolkningen. Det han fortæller er hvordan de vil prøve at mindske kriminaliteten. Det lyder som en valgtale, da alle appelformer bliver brugt og han er meget formel i sin tale. Det er en god tale, fordi alle appelformer kommer i brug. Derudover bruger han også tit retoriske virkemidler og henvender sig til folket. At han bruger disse retoriske virkemidler gør ham mere troværdig og talen bliver mere spændende at lytte på for vælgerne. I talen anvender han også antitese ”They think when it comes to keeping people safe, we’ve got to stick with the old, state-heavy approach. I believe that’s wrong. […] we are bringing the logic of our public service reform agenda – transparency, payment by results, accountability – to transform criminal justice too.” Han sammenligner altså modsætninger som er nutidens samfund og det samfund han ønsker at stable på benene. Han mener ikke, at gamle metoder er løsningen, men at helt nye metoder skal i brug.Diskussion:Hvordan kan man mindske problemet med kriminalitet?Der bliver i nutidens vestlige verden lagt stor vægt på, at gerningsmændene får nogle strengere straffe. Derfor kan man sige, at gerningsmændene bliver glemt. De bliver proppet i fængsel og når de kommer ud, skal de selv klare sig. Det har ført til recidiv, hvor gerningsmændene begår kriminalitet igen efterfølgende. Derfor bør man hjælpe gerningsmændene, ved at give dem nogle alternativer. Det kan for eksempel være et konfliktråd, hvor offer og gerningsmand kommer til at være ansigt-til-ansigt. Offeret får lov til at forklare hvordan han har det og gerningsmanden får lov til at forklare hvorfor han gjorde det. Derudover vil gerningsmanden også kunne få hjælp når han har begået en forbrydelse. Han kan have slået en anden person ned og befolkningen mener straks at han skal afsone sin dom i fængsel. Hvis recidiv skal formindskes skal man tage hånd om gerningsmanden og finde ud af om han har problemer med at styre sit temperament eller om han måske har et alkohol- eller stofmisbrug, som han ikke har kunnet styre. Hvis det er tilfældet skal gerningsmanden hjælpes på vej. Han kan komme i forskellige former for terapi, hvor han lærer at styre sit temperament fx Anger management og hvis han har et alkohol- eller stofmisbrug kan han komme under behandling. Det har vist sig at recidiv bliver formindsket når der er disse forskellige muligheder. Ikke nok med at gerningsmanden lærer at styre sig selv. Han får også hjælp fra samfundet, hvilket kan være en øjenåbner, da han så lige pludselig bliver hjulpet og ikke bare smidt bag tremmer. Derudover ville det også være en idé at lave flere åbne fængsler og benytte dem, i stedet for de lukkede. I lukkede fængsler har de ikke mulighed for noget som helst. De bliver overvåget døgnet rundt og det kan de måske finde meget ubehageligt. I åbne fængsler kan gerningsmændene føle sig mere frie og hvis de så oveni købet får hjælp, vil recidivet blive formindsket yderligere. Når unge kommer i fængsel, skal de have mulighed for at blive prøveløsladt, hvis de sidder flere måneder af gangen og imens de er ude, lave samfundstjeneste eller komme i behandling, i stedet for at de sidder deres dom ud og så derefter få mulighed for hjælp. På den måde kan de få lov til at vise at de fortryder det de har gjort eller bare at de ikke vil gøre det igen. En helt anden ting man kan gøre for at mindske kriminalitet er, at gribe ind allerede fra barn af. Hvis barnet kommer fra et socialt- og økonomisk belastet miljø, klarer det sig oftest dårligere i skolen og der burde man gribe ind. Hvis man kender barnets miljø og barnet så også klare sig dårligt i skolen, burde det få hjælp til at kunne klare sig i hvert fald i skolen. Hvis barnet kommer til at klare sig godt i skolen, kan det også påvirke dets private omgivelser og barnet kan få en helt anden tilgang til livet, end det ellers ville have haft, hvis det intet hjælp fik. Lige meget hvad behøver alle kriminelle hjælp. Om det er hjælp til behandling eller en anden form for hjælp. De kriminelle skal ikke glemmes, da det højest sandsynligt kun vil forværre situationen.