Billedanalyse af 'Udsigt ved Sortedamssøen'

Billedanalyse af: ”Udsigt ved Sortedamssøen”Jeg har valgt maleriet ”Udsigt ved Sortedamssøen”, da det satte en masse ubeskrivelige og rolige tanker i gang inden i mig. Jeg kom til at tænke på hvor smukt et land Danmark egentlig er. Hvor heldige vi er her i Danmark – og hvor heldig JEG egentlig er. Vi har ingen krig, igen fattigdom på højt plan osv. Men samtidigt kom jeg også til at tænke på, hvad jeg ved om Romantikken. Dengang havde vi jo både krig og fattigdom, men ved første øjekast er det jo ikke ligefrem, hvad maleriet giver udtryk for. Jeg synes det kunne være spændende at kigge nærmere på maleriet, og forhåbentlig vil jeg finde ud af, hvad alle de små spørgsmål man har til sådan et maleri betyder.”Udsigt ved Sortedamssøen”(også kaldet ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro”) er et maleri, som er malet i 1838 af maleren Christen Købke. Maleriet er malet med olie på lærred.Christen Schiellerup Købke var en yderst dygtig maler som levede i perioden 1810-1848. I dag regnes han for den danske guldalders betydeligste maler. På maleriet kan man se otte personer. Fem kvinder og tre mænd. To af kvinderne står på broen i forgrunden med ryggen til. De er placeret i det gyldne snit, og er derfor dem, vi først får øje på. De er iklædt kjoler og tørklæde. Resten af personerne er i robåden midt ude på søen i mellemgrunden. Bag ved kvinderne på broen ses en flagstang med Danneborg hejst. Man kan på maleriet se en masse natur – buskads, træer, græs, blomster og vand. I bagrunden ses Nørrebro, hvor man kan ane nogle huse og møller. Til højre på maleriet bag træerne kan man se en form for bygning. Foran bygningen er der en lille sti, som følger søen. De fleste farver i maleriet er meget dæmpede og lyse. Kvinderne og Danneborg er derimod farvet med lidt kraftigere farver. Det gør at tingene bliver mere fremhævet, og at det er dem, vi først lægger mærke til. Båden bliver også fremhævet, fordi den er malet i en mørk farve på den næsten ensfarvede og lyse sø.Maleriet ser ved første øjekast helt stille ud uden bevægelse, men hvis man kigger lidt nærmere, ser man det lidt bølgede vand og det blafrende flag. Ikke meget vind – men lidt. Perspektivet er normalt. Man kan nærmest forstille sig, at Christen har stået på en bro lidt væk og malet.En meget klar linje i maleriet er flagstangen, som danner en lodret linje. En anden linje er den, der går fra højre side i billedet. Linjen ”følger” stien. Altså som sagt fra højre side og så lidt skråt opad mod midten af maleriet. Den tredje linje er ved bredden af søen ”under” Nørrebro. Bredden danner en vandret linje fra venstre side ind mod midten.Der er en ”naturlig” beskæring af maleriet, så alt kommer med. Penselføringen er helt ”usynlig”, så man tror næsten, det er et fotografi.Maleriet viser en afsked eller adskillelse. Det forestiller to kvinder, som tager afsked med familie eller venner i båden. Den ene kvinde er iført en rosa kjole og et hvidt tørklæde om hovedet. Den anden er også iført kjole, dog en blå en, om sit hoved bærer hun et gult tørklæde. Det har været en højtidelighed, da kvinder er fint klædt på og flaget er hejst. Man kan ikke gennemskue deres alder, da de står med ryggen til. Maleriet er meget idyllisk pga. den smukke natur og den rolige stemning. Det er malet en sommeraften, da man kan se, det lyserøde lys fra en solnedgang afspejler sig i vandet, planterne omkring er grønne og mælkebøtterne blomstrer. Stemningen er meget afslappet og helt rolig. Der sker ikke noget vildt, alt er harmonisk. Farverne er også meget med til at gøre det hele så roligt. Der er ikke ret mange skarpe farver, men kun meget få dæmpede og afslappende farver. Lige under halvtreds procent af maleriet består af himmel, som også er med til at gøre det hele så roligt. Jeg får en meget stærk følelse af ro, og jeg bliver yderst afslappet af at kigge på dette maleri. Men på en anden måde bliver jeg også lidt nedtrykt. Jeg kommer til at tænke på, hvis det nu var en afsked for evigt. Dengang havde man jo ikke ligefrem de samme muligheder for at ringe eller skrive. Du kunne ikke vide, om du nogensinde kom til at høre fra personen igen. Det kunne være, at det var dit sidste syn af ham eller hende.Flaget og den smukke natur er symbol på nationalstolthed, som var et stort hovedpunkt i Romantikken. Dengang blev al fattigdom og i det hele taget alt sørgeligt gemt væk. Malerne fokuserede på, at få de gode tider frem i billederne. Folk skulle huske på, hvordan det hele var, da det var godt. Alt skulle være harmonisk og idyllisk.Maleriets afsender er ikke kun Christen Købke, jeg vil sige at det er hele Danmark. Både maleriets afsender og modtager er jo egentlig kort ud sagt bare Danmark. Maleriet er nok beregnet for folk, som har tabt modet. Selvom at man måske har skullet tage afsked med nogle,eller har været nedtrykt over alle nederlagene, skulle man stadig huske på den danske stolthed. Maleriet skal meddele om at vi skal huske at se positivt på tingene.Jeg vil sige at man på en måde kan perspektivere dette billede til de fleste billeder, digte, tekster osv. fra Romantikken. Der var ligesom på en måde det samme budskab i alle ting. Danmark havde haft så mange nederlag, og derfor ønskede alle at tænke tilbage på de gode tider.Christian Dalsgaard har i 1860 malet et maleri ved navn ”En afsked”. Jeg synes ”Udsigt over Sortedamssøen” kan meget fint perspektiveres til ”En afsked”. Der er mange forskelligheder i billederne men alligevel også til dels samme historie. Billederne er begge malet i romantikken, og historien bag dem har begge noget med afsked eller adskillelse at gøre. I ”En afsked” er der dog også flere dystre farver, og i det hele taget er billedet også lidt mere hårdt. Afskeden ser ud til at være meget svær, hvor i det andet maleri er mere fredfyldt, damerne ved søen er ikke bukket helt sammen af sorg. På den anden side kan man jo ikke se deres ansigter, og dermed ved man heller ikke med sikkerhed, om de egentlig er grædefærdige.Jeg har valgt at lave en skitse af noget, der er sket førhen end maleriet. Jeg har tegnet de to damer stående i siden igen. De står og kigger på de to ponyer, som kommer trækkende med en vogn, hvor i der er de seks rejsenes bagage. Man kan se en lille smule af en af de kvindelige rejsene i venstre side. Alle de rejsene kommer gående. I baggrunden kan man ane søens bred.