Kirgisistan

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Kirgisistan kæmper med interne konflikter og fattigdom i kølvandet på sovjettiden.

Geografi og miljø

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Langs grænsen til Kina dominerer Tian Shan bjergkæden, der er dækket af sne det meste af året. Her er det højeste punkt Pik Pobedy på 7439 meter. Resten af landet består af bjergkæder adskilt af dale. Nordøst ligger Issyk-Kul, verdens næststørste alpine sø, omgivet af høje bjerge. I sydvest liger Fergana-dalen, hvor floden Syr Darya løber vest til Usbekistan. Mens klimaet er subtropisk i Fergana-dalen, er der i nord fastlandsklima med store forskelle mellem vinter og sommer. Forurenet vand er et stort problem i Kirgisistan. Giftigt spildevand fra miner er ikke tilstrækkeligt rengjort fra på grund af dårlige renseanlæg. Landet er også plaget af for salt jordbund som følge af kunstig vanding af landbrugs-arealer. Overgræsning har resulteret i at 60 % af arealet er ramt af jorderosion.

Landets historie

Det menes, at kirgisere er af tyrkisk oprindelse. I 800-tallet erobrede de uyghur riget, hvad der nu er Mongoliet. Djengis Khan besejrede dem i 1200-tallet, og kirgiserne flygtede sydpå til dagens Kirgisistan. Da russerne kom i 1800-tallet, var området under Kokand-khanatet. Det var et usbekisk fyrstedømme, der kontrollerede dele af Centralasien i 1700 - og 1800-tallet. Mange var utilfredse med den høje beskatning af Kokand, og overgav sig frivilligt til Rusland. I 1918 blev Kirgisistan en del af Sovjetunionen. Kirgiserne var oprindeligt nomader, men i 1928 blev de tvunget af Stalin